Vi kender alle udtrykket: "Det så godt ud på papiret." Det er typisk noget, man siger om en idé eller et forretningskoncept, der virkede lovende, men som af den ene eller anden grund ikke holdt i praksis. Når man udvikler produkter, der skal skille sig ud fra konkurrenterne, er det afgørende at finde ud af, om rigtige kunder faktisk får værdi ud af dem.
Her kan en brugertest gøre en stor forskel. Det er en metode til at indsamle direkte feedback fra målgruppen, før man går videre. Nedenfor får du en introduktion til brugertestning og en gennemgang af, hvordan du selv kan sætte en test op.
Hvorfor er brugertestning vigtig?
En brugertest er en proces, hvor en virksomhed beder rigtige brugere om at prøve et produkt og give feedback på deres oplevelse, eller vurdere et produkt, der endnu kun findes som idé eller prototype. Metoden kan vise, hvor godt produktet matcher kundernes behov og løser deres udfordringer. Den kan også give værdifuld indsigt i den samlede brugeroplevelse. Formålet er at finde svagheder og forbedringsmuligheder, inden produktet bliver lanceret på markedet.
Brugertestning vs. brugervenlighedstest: Hvad er forskellen?
Selvom begreberne minder om hinanden, er en brugertest og en brugervenlighedstest ikke helt det samme. Her er forskellen:
Brugertestning
En brugertest giver et bredt billede af et produkt. Her undersøger man blandt andet: Passer produktet ind i kundens hverdag? Hvilke følelser vækker det hos brugeren? Test med brugere hjælper teams med at udvikle produkter, der matcher kundernes forventninger. Metoderne kan blandt andet omfatte spørgeskemaer, interviews, fokusgrupper, observationsstudier og brugervenlighedstest. Brugertestning kan være modereret eller umodereret, alt efter om der er en facilitator til stede under testen.
Brugervenlighedstest
En brugervenlighedstest er en mere specifik type brugertest, der fokuserer på, hvor let eller svært det er at løse konkrete opgaver med et produkt. Derfor er denne type test ofte modereret og bliver typisk fulgt af medlemmer fra produktteamet. Et team kan for eksempel bede testdeltagere om at redigere en videooptagelse i en mobilapp. Hvis appen er intuitiv, bør opgaven kunne løses uden frustration. Hvis brugerfladen derimod er forvirrende, eller softwaren indeholder fejl, vil testdeltagerne sandsynligvis få problemer undervejs. Den slags resultater kan pege på svagheder i appens designproces, som teamet efterfølgende kan rette op på.
En kombination af brugertest og brugervenlighedstest var med til at gøre Lindsay McCormicks miljøvenlige plejemærke, Bite, til en stor succes. "I al min forberedelse og research tænkte jeg ikke: Er dette en god forretningsidé?" fortæller Lindsay. I stedet spurgte hun sig selv: "Hvordan laver jeg den bedst mulige tablet?" Lindsays mål var at udvikle tandpasta i tabletform, og test med brugere blev en central del af hendes produktudvikling.
Hvorfor er brugertestning vigtig?
- Opfyldelse af brugernes forventninger
- Afdækning af uventede problemer
- Reduktion af udviklingsomkostninger
En brugertest giver produktchefer bedre mulighed for at vurdere, om produktet matcher kundernes behov, spare tid og penge i udviklingsprocessen og skabe et produkt, der både fungerer godt og kan sælges.
Her er tre måder, test med brugere kan gavne en virksomhed:
1. Opfyldelse af brugernes forventninger
En testdeltager møder ofte op med høje forventninger, især hvis der er tale om en ny version af et eksisterende produkt. Hvis det nye produkt skal klare sig, skal det leve op til eller helst overgå disse forventninger. Brugerfeedback kan vise, om man er på rette spor.
2. Afdækning af uventede problemer
Forskellige former for brugertest kan afsløre problemer med brugervenligheden, som designerne ikke selv havde forudset. Testdata kan for eksempel vise, om brugerne forbliver tilfredse med produktet gennem hele testen, eller om tilfredsheden falder, jo længere tid de bruger det. Når den slags problemer opdages tidligt, kan de løses langt billigere end senere i udviklingsprocessen.
3. Reduktion af udviklingsomkostninger
En brugertest kan være med til at holde udviklingsomkostningerne nede, fordi problemer bliver opdaget, før produktionen går i gang.
For fysiske produkter kan man fremstille en prototype, lade brugere prøve den og indsamle feedback, inden produktionen starter. For digitale produkter som hjemmesider eller mobilapps kan man arbejde med papirprototyper, altså håndtegnede skitser, der simulerer en skærm. Først når resultaterne peger på, at brugerne vil tage godt imod løsningen, giver det mening at investere i et fuldt kodet produkt.
Typer af brugertestning
- Eksplorativ testning
- Komparativ testning
- Brugervenlighedstest
- Spørgeskemaer og interviews
- Dagbogsstudier
- Første-klik-testning
Brugertest kan udføres på mange måder, alt efter produktudviklerens mål, budget og de måleparametre, der skal undersøges. Her er nogle af de mest anvendte metoder:
Eksplorativ testning
Eksplorativ testning bruges ofte i de tidlige faser af produktudviklingen. Det er typisk en umodereret tilgang, hvor deltagerne frit interagerer med produktet på den måde, der føles naturlig for dem. Formålet er at få indsigt i brugernes forventninger, adfærd og behov, så teamet kan træffe bedre beslutninger om produktdesign. Metoden kan også give værdifuld viden om produktets funktionalitet og generelle brugervenlighed.
Eksplorativ testning kan foregå på afstand, hvor deltagerne bruger produktet i deres eget miljø. Det er særligt nyttigt for softwareudviklere, der tester hjemmesider eller digitale produkter til en bred målgruppe. Fjernbaseret eksplorativ testning er desuden fleksibel: Den gør det lettere at rekruttere en bred og varieret brugergruppe og giver deltagerne tid nok til at vurdere, om produktet er nyttigt og veldesignet.
Komparativ testning
Komparativ testning – også kendt som A/B-testning – stiller to eller flere produktversioner op mod hinanden. To brugergrupper modtager hver sin version af det samme produkt og rapporterer deres respektive oplevelser. Metoden kan pege på, hvilken version der er mest effektiv eller brugervenlig. A/B-testning er udbredt inden for webdesign og marketingkampagner.
Brugervenlighedstest
Brugervenlighedstest, også kaldet opgavebaseret testning, giver deltagerne konkrete opgaver, de skal løse, mens de bruger produktet. Denne type test giver designteams mulighed for at vurdere, hvor effektivt produktet hjælper brugerne med at nå deres mål. Typiske måleparametre er gennemførelsesrate, tid pr. opgave og fejlfrekvens.
For digitale løsninger bør testen også tage højde for tilgængelighed. Det kan for eksempel være kontrast, tekststørrelse, tastaturnavigation, skærmlæservenlighed og tydelige fejlbeskeder. Det er særligt vigtigt for offentlige løsninger og for mange forbrugerrettede digitale tjenester, hvor tilgængelighed i stigende grad er både et brugerbehov og et lovkrav.
Spørgeskemaer og interviews
Spørgeskemaer og interviews kræver ikke nødvendigvis, at deltagerne bruger produktet direkte. I stedet kan de blive bedt om at beskrive, hvad de forventer af produktet, eller hvilke behov de har. Svarene kan hjælpe teamet med at udvikle løsninger, der skaber størst mulig værdi for kunderne.
Dagbogsstudier
I et dagbogsstudie registrerer brugerne deres oplevelse med et produkt over en længere periode. Metoden er særligt velegnet til produkter, der bruges regelmæssigt, som for eksempel tandpasta, fordi den fanger brugeroplevelsen over tid i stedet for kun i én enkelt testsession.
Første-klik-testning
Første-klik-testning bruges ofte ved udvikling af hjemmesider til at vurdere, om sidens struktur er intuitiv og logisk. Deltagerne får vist en prototype og bliver bedt om at angive, hvor de først ville klikke for at løse en bestemt opgave. Det første klik analyseres for at se, om det bringer dem tættere på målet. Formålet er at sikre, at sidens opbygning stemmer overens med brugernes forventninger og måde at navigere på.
Sådan gennemfører du brugertestning
En brugertest bør være en struktureret proces med klare mål, tydelige succeskriterier og en plan for, hvordan resultaterne skal bruges. Her er en trinvis fremgangsmåde:
1. Definer dine mål. Fastlæg, hvad der skal måles, for eksempel brugervenlighed, brugerpræferencer eller hvor effektivt deltagerne kan løse bestemte opgaver.
2. Vælg en testmetode. Overvej, om testen skal være modereret eller umodereret, fysisk eller fjernbaseret, kortvarig eller langvarig. Langvarige tests egner sig for eksempel godt til dagbogsstudier, mens kortere forløb kan fungere godt med A/B-testning.
3. Design testen. Udform de spørgsmål og opgaver, som deltagerne skal besvare eller udføre. De bør afspejle de opstillede mål og ligne realistiske brugssituationer. Angiv også de måleparametre, der skal følges, for eksempel hvor lang tid det tager at løse en opgave, eller hvor ofte en deltager bruger en bestemt funktion.
4. Rekruttér deltagere. Find og rekruttér deltagere, der matcher målgruppen. Hvis der er udarbejdet personas for produktet eller ydelsen, bør testdeltagerne afspejle dem.
5. Gennemfør testen. Afvikl testen, og sørg for, at deltagerne forstår opgaverne og føler sig trygge. Observér deres adfærd, tag noter, og optag sessionerne, hvis det er muligt.
6. Analysér de indsamlede data. Gennemgå og analysér de data, der er indsamlet under testen. Kig efter mønstre, problemer med brugervenligheden og muligheder for forbedring.
7. Omsæt resultaterne til handling. Identificér de vigtigste indsigter, anbefalinger og eventuelle designændringer på baggrund af resultaterne. Implementér derefter ændringerne, og udvikl nye versioner af produktet, der i højere grad matcher brugernes behov.
Husk også at håndtere deltagernes oplysninger korrekt og i overensstemmelse med GDPR. Hvis du indsamler kontaktoplysninger, noter, lyd, video eller skærmoptagelser, kan der være tale om personoplysninger. Fortæl deltagerne, hvad data bruges til, gem kun det nødvendige, og slet materialet, når det ikke længere er relevant.
Ofte stillede spørgsmål om brugertestning
Hvad er forskellen på brugertestning og brugbarhedstest?
En brugertest vurderer produktets samlede værdi, kundeoplevelse og evne til at opfylde brugernes behov og forventninger. En brugervenlighedstest fokuserer mere specifikt på, hvor let det er for potentielle kunder at bruge produktet.
Hvilke typer brugertestning findes der?
Der findes flere typer test med brugere, blandt andet modereret og umodereret testning, fjernbaseret og fysisk testning, eksplorativ testning, komparativ testning, A/B-testning, brugervenlighedstest, første-klik-testning, spørgeskemaer, interviews og dagbogsstudier.
Hvad er formålet med brugertestning?
Formålet med en brugertest er at afdække, hvordan rigtige brugere oplever og interagerer med et produkt. Virksomheder bruger resultaterne til at forbedre produktet og sikre, at det passer bedre til markedets behov.
