Det europæiske tøjmarked fortsætter med at vokse, og analyser peger på, at markedet i Europa havde en værdi på omkring 483 mia. euro i 2023 og forventes at vokse de kommende år, hvilket gør tøj til en interessant kategori for mange webshops. Beklædning er samtidig en relativt sikker investering, fordi efterspørgslen typisk er stabil. De fleste mennesker har brug for tøj i hverdagen, og derfor bliver kategorien ofte ved med at sælge, også når økonomien strammer til, hvor kunderne i stedet bliver mere prisbevidste og selektive.
Der er også mange muligheder for den kommende iværksætter inden for beklædning. Du kan starte et tøjbrand og designe dine egne varer, men det er ikke for alle. Hvis du ikke er designer, kan det være en fordel at arbejde med færdiglavede styles, der passer til din brandidentitet og opfylder kundernes behov. Du kan også forbinde med Shopify-brands for at sælge deres tøjprodukter uden at købe lager på forhånd.
Lad os se nærmere på nogle af de bedste engrosleverandører af tøj, og hvordan du kan vælge den rette partner til din tøjvirksomhed.
Sådan evaluerer du engros-leverandører af tøj
- Tjek legitimitet og forretningshistorik
- Evaluer produktkvalitet og ekspertise
- Gennemgå priser og minimumsordrer
- Afklar forsendelsesomkostninger
Valget af engros leverandører af tøj kan virke overvældende i starten, men det er en helt normal del af processen, når du bygger en tøjforretning. Den rigtige leverandør handler ikke kun om pris, men også om troværdighed, kvalitet og samarbejde, så du kan levere en god oplevelse til dine kunder. Her er nogle tips, der hjælper dig med at vurdere dine muligheder.
Tjek legitimitet og forretningshistorik
Stedet, hvor du finder engros leverandører af tøj, kan gøre en stor forskel, fordi det ofte afgør, om du ender med en seriøs samarbejdspartner eller en leverandør, der kan blive en risiko for din forretning.
B2B-platforme og leverandørnetværk kan være et godt udgangspunkt, da de typisk har krav til virksomheder, der vil være synlige på platformen. I Danmark kan det også være en fordel at orientere sig i branchemiljøer som DM&T, der samler viden og aktiviteter for mode og tekstil og kan hjælpe dig med at navigere mere professionelt i markedet.
Messer er en anden effektiv måde at finde engros leverandører af tøj på, fordi du kan møde leverandører ansigt til ansigt og få en bedre fornemmelse af både kvalitet og samarbejdsform. I en dansk kontekst er CIFF i København et oplagt eksempel, da det er en international modemesse, der afholdes i Bella Center og samler brands og indkøbere fra både Danmark og resten af Europa.
Selvom en engros leverandør ser professionel ud online, er det ikke altid det samme som et godt samarbejde i praksis. Erfaringer fra andre forhandlere kan derfor være afgørende, før du binder dig. Brug lidt tid på at læse anmeldelser, tjek virksomhedens historik og hold især øje med røde flag som uklare kontaktoplysninger, gentagne klager eller problemer med leveringer og kundeservice.

Når du undersøger engrosleverandører, skal du lede efter kontaktoplysninger. Ingen e-mailadresse, telefonnummer eller fysisk adresse er et rødt flag. Det betyder, at du ikke har mulighed for at kontakte kundesupport, hvis der opstår problemer.
Evaluer produktkvalitet og ekspertise
Hvis du allerede ved, hvilken type tøj du vil sælge, giver det god mening at vælge engros leverandører af tøj, der har erfaring med netop den niche. Specialiserede leverandører har ofte et stærkere sortiment, bedre materialekendskab og flere valgmuligheder inden for pasform, størrelser og styles. En leverandør inden for træningstøj kan for eksempel have produkter til både yoga, løb og hverdagsbrug, så du rammer flere kundetyper med samme kategori.
Kvaliteten bør også være en høj prioritet, når du vælger en engros tøjleverandør. En showroom-aftale eller et besøg på en messe gør det nemmere at vurdere stof, syninger og finish i praksis. Prøver kan også være en god investering, før du lægger større ordrer, så du kan teste pasform og holdbarhed og sikre, at kvaliteten lever op til det, du vil stå inde for i din butik.
Gennemgå priser og minimumsordrer
Overblik over markedspriserne på de varer, du vil købe, gør det lettere at forhandle og vurdere, om du får en fair aftale. Sammenlign derfor både detailpriser, konkurrenters prisniveau og typiske branchestandarder, så du ved, hvad der er realistisk for netop din kategori og målgruppe.
Minimumsordrer, også kaldet MOQ, er mindst lige så vigtige at have styr på, især når du er ny. Med engros leverandører af tøj (i modsætning til dropshipping) køber du typisk varer hjem på forhånd, og du har selv ansvaret for at få hele lageret solgt. Hvis du gerne vil minimere risikoen og undgå at binde for mange penge i varer fra start, kan leverandører med lave minimumsordrer være en stor fordel, især når du tester nye styles eller en ny leverandør. Hvis du hellere vil undgå lagerstyring helt, kan dropshipping gennem Shopify-apps være et alternativ.
Afklar forsendelsesomkostninger
Forsendelse og minimumsordrer bør altid tjekkes tidligt i processen, da det hurtigt kan påvirke din samlede indkøbspris og din avance. Flere engros-leverandører af tøj leverer kun i deres hjemland eller til udvalgte destinationer, mens andre tilbyder levering i store dele af Europa og resten af verden.
Ved køb fra leverandører uden for EU er det især vigtigt at tage højde for moms, told og importgebyrer samt risikoen for længere leveringstid. En leverandør med hurtig og gennemsigtig fragt til Danmark kan derfor være en stor fordel, både for din planlægning og for den service, du kan tilbyde dine kunder.
Generelle engros leverandører af tøj
Generelle engros leverandører af tøj kan fungere som en one-stop-shop, hvis du sælger i flere produktkategorier. Her er nogle tøjleverandører at overveje:
1. Faire
Faire er en engros markedsplads, der forbinder detailhandlere med uafhængige brands og gør det nemt at opdage nye produkter inden for blandt andet kvinde-, børne- og lifestyle-kategorier. Platformen er et godt match, hvis du vil sælge tøj fra mindre brands med en tydelig profil og et eksisterende publikum.
Nøglefunktioner
- Faire kan integreres med din Shopify-butik via Faire-appen, som hjælper med at synkronisere lager og ordrer fra checkout til opfyldelse
- Avancerede filtre gør det muligt at finde produkter, der matcher dine brandværdier, for eksempel bæredygtige materialer eller ansvarlig produktion
- Faire Market er platformens virtuelle messe, hvor du kan opdage nye brands og kollektioner.
- Betalingsbetingelser kan i nogle tilfælde give dig ekstra tid (net 60 i stedet for net 30) til at betale for din ordre, afhængigt af din konto og det brand, du handler med.
Returneringer
Gratis returneringer tilbydes på udvalgte førsteordrer hos nye brands, afhængigt af leverandørens vilkår på platformen.
Forsendelsesgebyrer
Hver leverandør fastsætter sine egne forsendelsesgebyrer. Nogle arbejder med fast pris, mens andre beregner fragt ud fra ordren og destinationen.
Minimumsordrer
Ordreminimum varierer fra brand til brand, og platformen gør det muligt at filtrere efter lave minimumsordrer, så du lettere kan starte med mindre indkøb.
2. BigBuy
BigBuy er en EU-baseret B2B-platform, der tilbyder både engros og dropshipping med et bredt udvalg af produkter, herunder beklædning. BigBuy kan være en praktisk løsning, hvis du vil have en leverandør med fokus på EU-logistik og mere forudsigelige leveringstider til Danmark
Nøglefunktioner
- B2B-engros og dropshipping i én platform.
- Mulighed for integration til e-handelssystemer.
Returneringer
Returneringer og reklamationer afhænger af typen af sag og BigBuys vilkår, og processen håndteres via kundens kontrolpanel eller supportsystem. Ved problemer med en ordre gælder der også frister for at oprette en sag, så det er en fordel at tjekke betingelserne, før du bestiller større mængder.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelsespriser varierer afhængigt af destination og ordredetaljer, og BigBuy beskriver, at fragtomkostninger og leveringstid kan estimeres direkte i betaling.
Minimumsordrer
BigBuy fremhæver, at du i nogle tilfælde kan købe engros helt ned til én enhed, hvilket kan være praktisk, hvis du vil starte forsigtigt eller teste nye varer.
3. Paris Fashion Shops
Paris Fashion Shops er en europæisk engrosplatform med fokus på mode, hvor du kan købe tøj fra flere leverandører via én samlet markedsplads. Platformen passer godt, hvis du vil udvide dit sortiment hurtigt og sammenligne flere engros leverandører af tøj på én gang.
Nøglefunktioner
- Engrosmarkedsplads med mange leverandører samlet ét sted.
- God mulighed for at opdage nye kollektioner og trends til sæsonsortimentet.
Returneringer
Returneringer afhænger af den enkelte sælger på platformen, og vilkår kan variere fra leverandør til leverandør. Derfor bør betingelser altid tjekkes, før du gennemfører en ordre.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelsesomkostninger varierer afhængigt af leverandør, ordrestørrelse og leveringsland, og fragt bliver typisk beregnet i forbindelse med bestilling.
Minimumsordrer
Minimumsordrer varierer mellem leverandører, og nogle brands kræver større køb end andre. Det gør platformen oplagt, hvis du gerne vil sammenligne flere engros leverandører af tøj og finde en løsning, der matcher dit budget.
4. EuroPages
Europages er et europæisk B2B-katalog, hvor du kan finde engros leverandører af tøj på tværs af mange lande og produktkategorier. Det er en god løsning, hvis du vil lave grundig research og finde leverandører i EU, der passer til din niche.
Nøglefunktioner
- Stort B2B-katalog, hvor du kan søge efter leverandører inden for tøj og tekstil.
- Mulighed for at filtrere efter land og type virksomhed, så du lettere kan finde relevante samarbejdspartnere i Europa.
Returneringer
Returneringer afhænger af den leverandør, du vælger at handle med, da Europages fungerer som katalog og ikke som selve betalingsplatformen.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelsesomkostninger fastsættes af den konkrete leverandør og varierer afhængigt af land, fragtform og ordrestørrelse.
Minimumsordrer
Minimumsordrer varierer fra leverandør til leverandør, så det er en fordel at kontakte virksomheder direkte og få bekræftet minimumsordrer, før du lægger en større bestilling.
5. Alibaba
Alibaba er en global engrosplatform med et meget stort udvalg af leverandører og tøjprodukter, og den bruges ofte til sourcing på tværs af lande. For danske webshops kan Alibaba være relevant, hvis du vil finde bestemte styles eller producere private label, men køb uden for EU kræver ekstra fokus på importregler.
Nøglefunktioner
- Stort udvalg af produkter og leverandører, så du kan sammenligne priser og muligheder direkte på platformen
- Leverandører kan være verificerede, og platformen tilbyder blandt andet Trade Assurance på udvalgte ordrer for ekstra sikkerhed.
Returneringer
Returneringer afhænger af leverandøren og de vilkår, du aftaler i forbindelse med ordren. Det er en fordel at få alt på skrift, især ved større indkøb.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelsesomkostninger varierer meget afhængigt af leverandør, fragtmetode og levering til Danmark. Ved import uden for EU bør du også tage højde for moms, told og eventuelle gebyrer ved indfortoldning.
Minimumsordrer
Minimumsordrer varierer fra leverandør til leverandør og kan spænde fra små testordrer til større minimumsbestillinger, særligt ved produktion og specialfremstilling.
6. B2Brands
B2Brands er en B2B-platform, der sælger mærkevarer til detailhandlere og kan være relevant, hvis du vil arbejde med et mere premium sortiment i din butik. Platformen passer godt til dig, der leder efter engrosleverandører af tøj med kendte labels og et mere etableret produktmix.
Nøglefunktioner
- Fokus på engros af mærkevarer til professionelle forhandlere
- Mulighed for at sammensætte et sortiment med genkendelige brands til en mere branddrevet butik
Returneringer
Returneringer afhænger af vilkår og den konkrete ordre, så betingelser bør tjekkes, før du køber større mængder.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelsesomkostninger afhænger af leveringsland, ordrestørrelse og fragtform, og bliver typisk beregnet i forbindelse med bestilling.
Minimumsordrer
Minimumsordrer varierer efter brand og produktkategori, og kan være højere end hos mere generelle engrosplatforme, fordi der ofte er tale om mærkevarer og kollektionsvarer.
7. Naleo
Naleo er en B2B-platform, hvor detailhandlere kan købe mærkevarer og opbygge et sortiment med kendte brands. Det kan være et godt valg, hvis du vil samarbejde med engros leverandører af tøj, der har fokus på etablerede labels og et mere eksklusivt udtryk.
Nøglefunktioner
- B2B-platform med fokus på branded mode og kendte mærker
- Henvender sig til professionelle forhandlere, der vil købe mærkevarer engros til butik eller webshop
Returneringer
Returneringer afhænger af vilkår og den konkrete ordre, så det er en god idé at gennemgå betingelserne grundigt, før du bestiller.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelsespriser afhænger af ordrestørrelse og leveringsland, og fragt bliver normalt beregnet ved checkout eller oplyst i forbindelse med bestillingen.
Minimumsordrer
Minimumsordrer varierer afhængigt af brand og produktkategori, og nogle varer kræver større minimumsindkøb end andre.
8. Trendsi

Trendsi er en B2B-modeplatform, der kombinerer dropshipping med engros, og den er især relevant, hvis du vil teste nye styles uden at binde for meget kapital i lager fra start. Platformen kan fungere som en mere fleksibel løsning, når du leder efter engros leverandører af tøj med fokus på trends og hurtig udskiftning i sortimentet.
Nøglefunktioner
- Kombination af dropshipping og engros, så du kan vælge den model, der passer til din butik.
- Trendsi Shopify-app til produktimport og ordreflow, som gør det lettere at komme i gang.
Returneringer
Returneringer afhænger af produktkategori og Trendsis vilkår, og returnering skal typisk oprettes inden for en bestemt tidsfrist efter levering.
Forsendelsesgebyrer
Opkræver forsendelse baseret på samlet ordrevægt.
Minimumsordrer
Dropshipping har typisk ingen minimumsordrer, mens engrosindkøb kan have minimumskrav afhængigt af style og størrelsesmiks.
Engrosleverandører af tøj til kvinder
Mange engrosleverandører fokuserer på kvindemode. Her er nogle kvindeleverandører at overveje:
1. Godske Group
Godske Group er en dansk engrosleverandør med over 50 års erfaring inden for design, produktion og salg af dametøj. Virksomheden tilbyder egne brands og henvender sig til butikker, der ønsker et sortiment med fokus på kvalitet og god pasform.
Leverandøren er et oplagt valg for danske webshops, der vil samarbejde med en aktør tæt på hjemmemarkedet. Sortimentet dækker både hverdagsstyles og mere elegante kollektioner, så du kan opbygge et sammenhængende udvalg.
Nøglefunktioner
- Dansk leverandør med egne brands og kollektioner
- Fokus på kvalitet, pasform og tidløst design
- Velegnet til butikker, der ønsker et stabilt og konsistent sortiment
Returneringer
Returneringsbetingelser afhænger af samarbejdsaftalen og bør afklares direkte med leverandøren.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelse og leveringstider aftales individuelt og vil typisk være mere forudsigelige for danske og europæiske kunder.
Minimumsordrer
Minimumsordrer varierer og oplyses ved henvendelse.
2. Catwalk Wholesale
Catwalk Wholesale er en britisk engrosleverandør, der tilbyder trendbaseret dametøj til butikker og webshops. Sortimentet omfatter blandt andet kjoler, toppe og sæt, med fokus på styles, der følger de nyeste tendenser.
Catwalk Wholesale er et relevant valg for danske webshops, der ønsker et bredt udvalg af moderigtige varer uden krav om store indkøb. Leverandøren gør det nemt at teste nye styles og tilpasse sortimentet løbende.
Nøglefunktioner
- Leverandør baseret i Storbritannien med fokus på trendbaseret damemode
- Bredt udvalg af styles til sæson og aktuelle tendenser
- Ingen minimumsordrer
Returneringer
Returneringer accepteres typisk inden for 7 arbejdsdage efter levering, afhængigt af leverandørens vilkår..
Forsendelsesgebyrer
Forsendelse varierer efter destination og ordrestørrelse. Der tilbydes fast fragtpris i Storbritannien og internationale leveringer tilpasses efter ordre.
Minimumsordrer
Ingen minimumsordrer.
3. Noella
Noella er et dansk modebrand, der også tilbyder engrossalg til butikker og webshops. Brandet er kendt for sit trendbaserede design med et feminint og moderne udtryk, der følger sæsonens tendenser.
For danske webshops er Noella et oplagt valg, hvis du vil tilbyde styles, der følger tidens trends og appellerer til et modebevidst publikum. Sortimentet omfatter både tøj, tasker og accessories, så du kan opbygge et sammenhængende udvalg.
Nøglefunktioner
- Dansk brand med fokus på trends og nordisk stil
- Sortiment inden for både tøj og accessories
- Velegnet til butikker med fokus på sæsonbaserede kollektioner
Returneringer
Noella offentliggør ikke faste returpolitikker for engrossalg. Eventuelle returneringer aftales direkte med brandet i forbindelse med samarbejdet.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelse og leveringsvilkår afhænger af ordre og destination og oplyses i dialog med Noella ved bestilling.
Minimumsordrer
Noella oplyser ikke offentligt minimumsordrer. Krav til minimumskøb fastsættes typisk som en del af den individuelle aftale med forhandleren.
4. City Goddess
City Goddess er en britisk engrosleverandør med fokus på dametøj til fest og særlige lejligheder. Sortimentet består primært af kjoler og feminine styles, der henvender sig til events som bryllupper, fester og andre formelle anledninger.
City Goddess er et godt valg for webshops, der vil specialisere sig i occasionwear og tilbyde et mere nichepræget sortiment. Leverandøren giver mulighed for at købe både enkelte styles og mindre pakker, så du kan teste forskellige produkter.
Nøglefunktioner
- Specialiseret i festtøj og occasionwear til kvinder
- Bredt udvalg af kjoler og feminine styles
- Mulighed for at teste sortiment med mindre indkøb
Returneringer
Returneringer accepteres inden for 7 dage efter levering, afhængigt af leverandørens vilkår.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelsesomkostninger afhænger af ordrestørrelse og destination og oplyses ved bestilling.
Minimumsordrer
Minimumsordre på ca. 150 GBP.
5. EK Wholesale
EK Wholesale er en britisk engrosleverandør med over 30 års erfaring inden for tøj til kvinder, mænd og børn. Sortimentet omfatter både basisstyles og mere trendbaserede varer, hvilket gør det muligt at sammensætte et bredt og fleksibelt udvalg.
EK Wholesale er et relevant valg for danske webshops, der ønsker en europæisk leverandør med stabile leveringer og mulighed for dropshipping. Det gør det lettere at teste produkter uden at binde for meget kapital i lager.
Nøglefunktioner
- Stort sortiment inden for dame-, herre- og børnetøj
- Mulighed for dropshipping
- Velegnet til både basisvarer og trends
Returneringer
Returneringer accepteres i henhold til leverandørens vilkår og skal typisk oprettes inden for en fastsat periode efter levering.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelse til EU har faste takster, og der kan forekomme ekstra omkostninger afhængigt af ordre og destination.
Minimumsordrer
Minimumsordre på ca. 150 GBP.
5. Griffati
Griffati er en europæisk B2B-platform, der specialiserer sig i salg af designermode og kendte brands til engrospriser. Sortimentet omfatter dametøj, accessories og sko fra en lang række internationale mærker.
Griffati er et relevant valg for danske webshops, der gerne vil tilbyde brandede varer og arbejde med et mere premium-sortiment. Platformen giver adgang til mange brands samlet ét sted, og det gør det nemt at udvide sortimentet uden at skulle indgå separate aftaler med hver leverandør.
Nøglefunktioner
- B2B-platform med fokus på designermærker og kendte brands
- Bredt udvalg af dametøj, sko og accessories
- Mulighed for dropshipping
Returneringer
Returneringsbetingelser afhænger af ordre og aftalevilkår og fremgår ved bestilling på platformen.
Forsendelsesgebyrer
Forsendelsesomkostninger beregnes ud fra ordrestørrelse og destination og vises i forbindelse med checkout.
Minimumsordrer
Minimumsordrer afhænger af produkttype og ordre og fremgår ved bestilling.
Engrosleverandører af tøj til børn
Direct Discount Clothing
Direct Discount Clothing er en prismæssigt tilgængelig engrosleverandør af tøj med styles til hele familien, herunder et bredt udvalg af børne- og babytøj. Du kan finde alt fra t-shirts og pyjamas til badetøj, fodtøj og accessories. Den britiske leverandør sender internationalt, hvilket gør den relevant for danske webshops.
KisKissing
KisKissing er en tøjleverandør med designs til drenge, piger, babyer og mødre. De tilbyder også matchende sæt til hele familien, inklusive størrelser til mænd og kvinder. Leverandøren tilbyder dropshipping, har ingen minimumsordrer og sender til kunder over hele verden.
Name It
Name It er et dansk børnetøjsbrand fra Bestseller, der tilbyder et bredt sortiment til babyer, børn og tweens. Sortimentet spænder fra basisvarer til mere trendbaserede styles, hvilket gør det muligt at dække flere behov i samme kollektion. Engrossalg foregår via samarbejde med forhandlere, og brandet er udbredt i både fysiske butikker og webshops i Danmark.
Wheat
Wheat er et dansk brand med fokus på komfortabelt og funktionelt børnetøj i et nordisk design. Sortimentet omfatter blandt andet hverdagsstyles, overtøj og bløde materialer til de mindste. Brandet arbejder med engrossalg gennem forhandlere og er et oplagt valg for butikker, der ønsker et mere kvalitets- og designorienteret udvalg.
Engros leverandører af fitnessbeklædning
GymBeam
GymBeam er en europæisk leverandør, der tilbyder fitnessbeklædning og tilbehør til både mænd og kvinder. Sortimentet omfatter blandt andet træningstøj, kosttilskud og accessories, hvilket gør det muligt at opbygge et bredt fitnessunivers i din webshop. Leverandøren opererer i flere europæiske markeder og har fokus på hurtig levering inden for EU.
ICANIWILL
ICANIWILL er et svensk fitnessbrand, der designer træningstøj til både mænd og kvinder med fokus på funktionalitet og skandinavisk stil. Brandet har opbygget en stærk position i Europa og samarbejder med forhandlere gennem engrossalg. Sortimentet spænder fra basis træningstøj til mere performanceorienterede styles.
Fitness Clothing
Med sin egen niche adskiller Fitness Clothing sig ud fra lignende leverandører. Det er en international leverandør med fokus på træningstøj til aktiviteter som yoga, fitness og svømning. Sortimentet omfatter styles til både mænd og kvinder, og der er mulighed for private label. Leverandøren er kendt for sin gennemsigtighed omkring produktion og samarbejder med forhandlere i flere lande.
Gym Clothes
Måske siger navnet det hele, men Gym Clothes tilbyder et udvalg af engros activewear til mænd og kvinder. Du har mulighed for at tilføje dit eget brandlogo og tilpasse tekster, så designene bliver unikke for din virksomhed. Gym Clothes sælger også komplementære accessories som sportssokker, træningstasker og vandflasker.
Sådan finder du en engros tøjleverandører
Det kan virke uoverskueligt at finde den rette engrosleverandør, men det er en helt normal del af processen, når du starter en tøjforretning. Det handler i bund og grund om at finde en samarbejdspartner, der passer til din forretning og dine kunders behov. Her er nogle konkrete tips, du kan tage udgangspunkt i:
Se efter engrosleverandører online
Start med de platforme og leverandører, du allerede kender. Mange engrossider har et bredere sortiment, end du måske tror, og kan også tilbyde tøj. Du kan også bruge markedspladser, hvor leverandører er kurateret på forhånd, så du nemmere kan finde produkter i en stabil kvalitet.
Opsøg leverandører fysisk
Hvis du har mulighed for det, kan det være en stor fordel at møde leverandører personligt. I stedet for at fokusere på steder som Los Angeles eller New York giver det i en dansk kontekst mere mening at besøge messer og showrooms i Europa, f.eks. i København eller andre modebyer. Det giver dig en bedre fornemmelse af kvaliteten og mulighed for at opbygge relationer.
Læs anmeldelser og erfaringer
En professionel hjemmeside er ikke altid lig med en god leverandør. Brug tid på at undersøge andres erfaringer, og vær opmærksom på tilbagevendende problemer som forsinkelser, dårlig kvalitet eller manglende kundeservice.
Leveringsvilkår og minimumsordrer har stor betydning for din økonomi. Nogle leverandører sender kun inden for bestemte områder, mens andre leverer internationalt. Hvis du køber uden for EU, skal du også tage højde for told, moms og længere leveringstid. Samtidig kan lave minimumsordrer være en fordel, hvis du vil teste nye produkter uden at binde for meget kapital.
Sådan forhandler du med engros leverandører af tøj
Der er næsten altid mulighed for at forhandle, når du arbejder med engrosleverandører af tøj. Det handler ikke kun om at presse prisen, men om at finde en aftale, der fungerer for begge parter. Her er nogle ting, du bør have med i dine overvejelser:
Forstå markedspriserne
Inden du går i gang med forhandlinger, er det vigtigt at kende prisniveauet på de produkter, du vil købe. Se på detailpriser, konkurrenters niveau og generelle branchestandarder. Når du har styr på markedet, står du stærkere i dialogen og kan bedre vurdere, om en aftale er fordelagtig.
Opbyg en god relation
Et godt samarbejde med dine leverandører kan gøre en stor forskel på sigt. Sørg for at holde en løbende dialog om ordrer, udfordringer og muligheder. En professionel og konstruktiv tilgang kan åbne for bedre vilkår, mere fleksibilitet og i nogle tilfælde adgang til nye kollektioner før andre.
Tænk langsigtet og få en win-win-aftale
Stræb altid efter et win-win. De bedste aftaler er dem, hvor begge parter får værdi. Vær klar til at gå på kompromis, men hav også styr på dine egne grænser. Forhandl ikke kun pris, men også vilkår som minimumsordrer, betalingsbetingelser og levering. Sørg altid for at få aftalerne på skrift, så der ikke opstår tvivl senere.
Kom godt i gang med din tøjvirksomhed
Det kræver en indsats i starten at finde de rette leverandører til din tøjforretning, men når du først har det rigtige setup på plads, kan det blive en god investering på sigt. Sørg for at vurdere dine leverandører grundigt, så du både sikrer en stabil kvalitet til dine kunder og undgår unødvendige risici. En gennemtænkt tilgang fra begyndelsen gør det lettere at opbygge en sund og bæredygtig forretning.
Ofte stillede spørgsmål om engros leverandører af tøj
Hvordan køber man tøj engros?
Start med at definere, hvilken type tøj du vil sælge, og find relevante engrosleverandører. Tag kontakt for at høre om priser, minimumsordrer og leveringsvilkår, og bestil gerne prøver, før du køber større mængder. Når du har fundet en leverandør, der matcher dine behov, kan du lægge din første ordre og begynde at sælge via dine kanaler.
Kan du købe i bulk fra Shein?
Nej. Selvom du kan lægge store ordrer, fungerer Shein ikke som en traditionel engrosleverandør. De sælger direkte til forbrugere og tilbyder ikke klassiske engrosaftaler eller faste rabatter ved større indkøb.
Hvad er forskellen på engros og dropshipping for tøj?
Ved engros køber du varer hjem i større mængder til en lavere pris pr. enhed og står selv for lager og forsendelse. Med dropshipping håndterer leverandøren hele processen, så varerne sendes direkte til kunden, uden at du selv har lager.
Er det rentabelt at sælge tøj engros?
Ja, det kan være en rentabel forretning, hvis du arbejder strategisk med sortiment, priser og markedsføring. Succes afhænger blandt andet af din indkøbspris, din målgruppe og din evne til at differentiere dig i markedet.
Skal du vælge leverandører i EU eller uden for EU?
For danske webshops vil leverandører i EU ofte være det nemmeste valg. Du undgår told og ekstra importgebyrer, og leveringstiderne er typisk kortere. Samtidig er returhåndtering og kommunikation ofte mere enkel. Leverandører uden for EU kan i nogle tilfælde tilbyde lavere priser, men det kræver, at du tager højde for ekstra omkostninger og længere leveringstid.


