På et tidspunkt kan det blive en udfordring kun at være afhængig af en online markedsplads, som en tredjepart ejer. Etsy er en god måde at komme hurtigt i gang med salget og nå ud til købere, der allerede leder efter produkter som dine. Men før eller siden melder spørgsmålet sig: "Er det værd at sælge på Etsy?"
Hvordan ved du, hvornår tiden er inde til at tage næste skridt? Fire virksomhedsejere fandt ud af, at vækst krævede større kontrol over, hvordan de nåede deres kunder. Heldigvis behøvede de ikke vælge enten Etsy eller egen webshop. Flere valgte i stedet at supplere deres eksisterende Etsy-forretning med en skræddersyet webshop bygget med Shopify.
Læs også: Sådan sælger du på Etsy i 2026
1. Old World Kitchen
Den familieejede virksomhed Old World Kitchen valgte oprindeligt Etsy som sin foretrukne markedsplads. Inden virksomheden kom på Etsy, virkede e-handel som en stor mundfuld. Old World Kitchen er først og fremmest en produktionsvirksomhed, og den daværende forretningschef Loran Polder havde kun begrænset erfaring med online markedsføring.
”Der er utrolig meget, der kan stjæle kundernes opmærksomhed på Etsy. Det minder mere om at gå rundt på et kunsthåndværksmarked."
Loran Polder, forretningschef hos Old World Kitchen
Familien havde ingen erfaring med søgemaskineoptimering, så arbejdet med at tiltrække kunder via organiske søgeresultater føltes som en kamp op ad bakke. Ifølge Polder var Etsy afgørende for, at virksomheden kunne komme i gang, fordi markedspladsen allerede havde kunder, som ledte efter netop den type produkter, familien solgte. Loran Polder, forretningschef hos Old World Kitchen, forklarer: "Der er utrolig meget, der kan stjæle kundernes opmærksomhed på Etsy. Det minder mere om at gå rundt på et kunsthåndværksmarked fra bod til bod end om målrettet at tage hen til en bestemt fysisk butik."
På et tidspunkt fik Old World Kitchen dog brug for at skalere forretningen, og overgangen fra Etsy blev et naturligt næste skridt. Virksomheden havde opbygget profiler uden for Etsy, især på Instagram, hvilket styrkede brandidentiteten og øgede rækkevidden. Samtidig ændrede målgruppen sig, efterhånden som virksomheden satsede mere på køkkenredskaber i luksusklassen. Derefter lancerede Old World Kitchen en webshop bygget med Shopify. Her fik virksomheden fuld kontrol over, hvilke produkter den solgte, hvem den solgte til, og hvordan salget blev præsenteret. "Vi blev helt overvældede over, hvor meget vores konverteringsrate steg," fortalte Loran kort efter skiftet. "Vi vidste, at vi var på rette vej”.
2. HaldeCraft
"Etsy var ikke det første sted, jeg solgte online, men det var første gang, hvor det hele var mit eget," fortæller Lorena Haldeman, ejer af HaldeCraft. "Jeg solgte garn, som jeg selv havde håndfarvet, og sæbe, som jeg selv lavede, men mit primære fokus var den keramik, jeg havde beskæftiget mig med som hobby hele mit liv."
Efterhånden som virksomheden voksede, voksede Lorenas udfordringer også. Lorena føjede løbende nye varer til sin Etsy-butik, men markedspladsen krævede, at hun placerede hver vare i én bestemt kategori. Resultatet? Lorena forklarer: "Jo flere produkter jeg tilføjede, desto sværere blev det at oprette kategorier på Etsy, som rent faktisk hjalp kunderne med at finde det, de søgte."
"Kunderne bør ikke skulle lede sig gennem side efter side for at finde en bestemt vare, og en veldesignet butik bør være intuitiv at bruge."
Lorena Haldeman, ejer af HaldeCraft
Lorena flyttede HaldeCraft over til sin egen Shopify-butik. Her fik hun fuld kontrol over, hvordan produkterne blev præsenteret, og endnu vigtigere, hvordan de blev inddelt i kategorier.
"Kunderne bør ikke skulle lede sig gennem side efter side for at finde en bestemt vare, og en veldesignet butik bør være intuitiv at bruge," tilføjer Lorena. "Det skal være nemt at finde præcis det, man leder efter." Lorena mener samtidig, at en god kundeoplevelse kan tages med videre, uanset hvilken platform virksomheden bruger.
"Etsy har mange personlige elementer, som du sagtens kan tage med dig, når du vil vokse med Shopify," siger hun. "Skrev du tidligere en håndskrevet besked som 'Tak, jeg håber, du bliver glad for dit køb!' på følgesedlen? Så bliv endelig ved med det i din Shopify-webshop."
3. Brooklyn Candle Studio
Brooklyn Candle Studio sælger miljøvenlige lys af sojavoks. Etsy blev virksomhedens første online salgskanal, efter at grundlæggeren Tamara Main oprettede en Etsy-butik og tænkte: "Mon jeg kan sælge lysene online, selvom kunderne ikke kan dufte dem?"
"Omkring seks måneder efter, at jeg havde åbnet min Etsy-butik, fik jeg en stor ordre på lys til en værdi af 4.000 dollars. Jeg tænkte: 'Det er mere end min månedsløn! Det her kan jeg godt leve af, for jeg kan lave alle lysene på fire dage!'"
Tamara Main, ejer og grundlægger af Brooklyn Candle Studio
Til hendes egen overraskelse blev lysene populære på markedspladsen. Etsy fremhævede Brooklyn Candle Studios produkter i flere e-mails, og fysiske butikker henvendte sig for at høre, om de kunne forhandle dem. Tamara husker især ét afgørende øjeblik. "Omkring seks måneder efter, at jeg havde åbnet min Etsy-butik, fik jeg en stor ordre på lys til en værdi af 4.000 dollars," fortæller hun. "Jeg tænkte: 'Det er mere end min månedsløn! Det her kan jeg godt leve af, for jeg kan lave alle lysene på fire dage!'"
Tamara ville snart gerne udvikle Brooklyn Candle Studio ud over Etsys begrænsninger. Derfor åbnede hun en Shopify-butik, samtidig med at hun fortsatte med sine produktopslag på Etsy. Den nye webshop blev et vigtigt redskab til vækst, især fordi den gav hende større kontrol over kunderelationen og kontakten til kunderne.
Tamara forklarer: "Shopify tiltrak mig blandt andet, fordi jeg kunne importere hundredvis af rabatkoder uden at skulle oprette dem én ad gangen. Der fandtes en app til formålet, som hed Bulk Discounts, og den gjorde en kæmpe forskel. Jeg skulle bare uploade et Excel-regneark."
4. Popov Leather
Popov Leather producerer specialfremstillede lædervarer og holder til i Nelson i British Columbia. Virksomheden fik en beskeden start på Etsy og var de første 18 måneder helt afhængig af markedspladsen som indtægtskilde. Det fungerede, fordi grundlæggeren Ryan Popoff lærte at arbejde strategisk med algoritmen.
"På Etsy er du nødt til at skille dig ud fra mængden," fortæller han. "Allerede tidligt undersøgte vi, hvordan andre præsenterede deres produkter på billeder. De fleste brugte en hvid baggrund, ligesom på Amazon, fordi det tilsyneladende var blevet standarden. Så tænkte jeg: 'Hvordan kan jeg skille mig ud fra alle de andre?'"
"Måske kunne jeg få virksomheden til at vokse, hvis jeg tog det hele lidt mere seriøst, lærte om SEO, god produktfotografering og produkttekster og lancerede min egen webshop med Shopify."
Ryan Popoff, grundlægger af Popov Leather
Ryan fortsætter: "Jeg gav vores produktbilleder en mere markant baggrund, og det virkede, som om det gjorde os mere synlige i søgeresultaterne. Kunderne så først alle de ensartede standardbilleder, og så skilte vores sig ud. Det fik flere til rent faktisk at klikke på dem."
Bare 18 måneder senere åbnede virksomheden sin egen skræddersyede Shopify-butik. Ryan husker: "Måske hvis jeg blev lidt mere seriøs omkring det her og faktisk begyndte at lære om ting som SEO, ordentlig produktfotografering, produkttekst, alt det der, og lancerede en tredjeparts web, altså min egen hjemmeside på Shopify, måske kunne jeg vækste det her."
Hvornår bør Etsy-sælgere tilføje en webshop?
Der er mange fordele ved at sælge på Etsy. Som sælger får du adgang til millioner af potentielle kunder, der allerede bruger markedspladsen til at finde og købe produkter som dine.
På et tidspunkt melder spørgsmålet sig dog: "Er det værd at fortsætte med at sælge på Etsy?" Etsy er ikke nødvendigvis den bedste løsning, når en virksomhed vil udvikle sit onlinesalg. For mange virksomhedsejere kan det derfor være en fordel at finde et alternativ, der supplerer Etsy-butikken eller måske erstatter den helt. Her ser vi nærmere på hvorfor.
Fordele specifikt for danske virksomheder
For en dansk virksomhed kan Etsy være en enkel vej til kunder uden for Danmark, mens en egen webshop gør det lettere at tilpasse sprog, betalingsmuligheder, levering og kundeservice til danske købere. Valget behøver derfor ikke stå mellem Etsy eller egen webshop. De to salgskanaler kan sagtens supplere hinanden.
Få fuld kontrol
Etsy er en online markedsplads, så du sælger på en platform, som andre ejer og fastsætter reglerne for. Det begrænser naturligt dine muligheder for at opbygge og præsentere dit brand. "Den største ulempe ved at sælge på Etsy er, at en anden sidder i førersædet. Jeg har for eksempel ikke lige så stor kontrol over kundeservice, markedsføring og butikkens design, som jeg har på min egen hjemmeside," siger Dawn LaFontaine, grundlægger af Cat in the Box.
En forretning, der udelukkende sælger via Etsy eller en anden tredjepartskanal, er desuden sårbar over for ændringer i regler og algoritmer. Sådanne ændringer kan ske uden varsel og få direkte betydning for både synlighed og salg.
En egen platform, som en webshop bygget med Shopify, giver dig fuld kontrol over din hjemmeside, dit brand og din onlineforretning. Du bestemmer selv butikkens udtryk, hvilke særtilbud kunderne får, og hvordan produkterne skal præsenteres. Friheden følges dog også af et større ansvar. Hvis du driver webshop fra Danmark, skal du bl.a. have styr på oplysningspligt, handelsbetingelser, fortrydelsesret, reklamationsret, cookies og GDPR.
Tag dit brand med ud på flere salgskanaler
Etsy er én markedsplads og én salgskanal, men der findes mange andre muligheder for at nå kunderne. En webshop kan fungere som virksomhedens centrale base og gøre det langt nemmere at sælge på tværs af flere kanaler og nå nye målgrupper.
Forestil dig, at du driver en lille virksomhed, som sælger håndlavede kort. Etsy virker umiddelbart som den perfekte platform til dine produkter. Men hvad nu, hvis mange potentielle kunder kommer på lokale designmarkeder, kunsthåndværksmarkeder eller julemarkeder? Et ensidigt fokus på Etsy betyder, at du risikerer at gå glip af disse lokale kunder.
Selv med en bod på markedet er det hverken praktisk kun at tage imod kontanter eller at henvise kunderne til din Etsy-butik. Det er svært at få besøgende til at huske webadressen til butikken og vende tilbage for at købe senere.
En handelsplatform som Shopify gør det lettere at møde kunderne, uanset hvor salget finder sted. De kan besøge webshoppen og handle døgnet rundt, mens et kassesystem (POS) giver mulighed for at tage imod kortbetalinger direkte på markedet. På den måde holder forretningen altid åbent. Hvis du primært sælger til danske kunder, skal du også overveje muligheder for at betale via apps, de kender og bruger i forvejen som f.eks. MobilePay.
Videresalg, engros, kuratering og produktion
En egen webshop giver dig mulighed for at udvikle dit brand ud over Etsys begrænsninger. Din egen butik betyder, at du selv træffer beslutningerne.
Du kan for eksempel supplere sortimentet med nøje udvalgte brands, hvis du savner fællesskabet mellem små virksomheder på Etsy. Du kan også tilbyde engrospriser og nå en ny kundetype med større ordrer og et distributionsnetværk, der kan præsentere dine produkter for nye målgrupper. Har du ambitioner om at skalere virksomheden, kan du desuden flytte produktionen til et professionelt produktionssted.
En webshop giver dig med andre ord frihed til at udvikle forretningen på dine egne præmisser. Du bestemmer selv, hvornår og hvordan virksomheden skal vokse.
Etsys kundebase passer ikke perfekt til dit produkt
Som nævnt er Etsy ikke den rette løsning for alle små virksomheder.
Tag for eksempel Artemis Design Co.. Grundlæggeren Milicent Armstrong opdagede, at prisniveauet på hendes produkter ikke passede særlig godt til Etsys kundebase. Produkterne var pengene værd, men kunderne på markedspladsen var ikke vant til at betale så meget for en enkelt vare. Det påvirkede virksomhedens konverteringsrate og dermed også dens placering i Etsys søgeresultater.
Voks gennem mere avancerede markedsføringskanaler
E-mailmarkedsføring, SEO, retargeting, sociale medier kan være svære at arbejde effektivt med på Etsy. Alligevel er det netop nogle af de mest effektive metoder til at tiltrække nye kunder og skabe vækst i større skala.
Der er også en anden udfordring. De kunder, du sender videre til Etsy, bliver ikke nødvendigvis hos din virksomhed. Etsys mål er at sælge produkter på tværs af hele markedspladsen, ikke kun varerne fra den sælger, hvis produktside kunden besøger. Under dit produktopslag kan kunden derfor få vist anbefalinger fra andre sælgere. Det øger risikoen for, at kunden forlader din side og i stedet køber hos en konkurrent.
Sådan migrerer du dine produkter fra Etsy
Har du brug for at udvide din forretning ud over Etsy? Måske er virksomheden ved at vokse fra markedspladsen, eller måske ønsker du større kontrol over de produkter, du sælger online. Uanset årsagen behøver du ikke begynde forfra og oprette alle produktsider igen på en ny platform. Du kan importere din eksisterende Etsy-butik til Shopify.
💡 Bemærk: Vejledningen nedenfor tager udgangspunkt i Easy Import, men Shopify App Store indeholder også flere andre apps til import og integration med Etsy.
- Åbn kontrolpanelet i din Etsy-butik, gå til Shop Settings, og klik på Options.
- Vælg fanen Download Data.
- Klik på Download CSV.
- Efter du tilmelder dig Shopify, hent Easy Import - Etsy Migration fra Shopify App Store.
- Find Easy Import under Apps i Shopify.
- Upload din CSV-fil, og følg vejledningen for at importere produkterne. På dette trin kan du også føje dem til relevante kollektioner.
- Gennemse produkterne, inden du importerer dem. Produkttitler, beskrivelser, varianter og priser følger automatisk med.
- Gå til Produkter i Shopify for manuelt at redigere øvrige oplysninger og tilføje produktbilleder.
En ekstra fordel er, at en Shopify-butik automatisk giver adgang til Shop Pay. DHer kan kunderne gemme deres oplysninger og gennemføre betalingen hurtigt og nemt med få klik. Din butik kan også blive vist i deres Shop-feed, hvilket kan få dem til at vende tilbage og handle igen. Det er en ren win-win for både dig og dine kunder.
💡 Dansk tip: Hvis du sælger fra Danmark til private i andre EU-lande, bør du også undersøge, hvordan salget skal håndteres momsmæssigt. Moms One Stop Shop kan gøre det enklere at indberette og betale moms på tværs af EU.
Etsy er en affyringsrampe for små virksomheder
Der er ingen tvivl om, at Etsy er et fantastisk sted at tjene penge på at sælge håndlavede varer. Men det, der ligner en tiltalende mulighed for at nå potentielle kunder, der bruger markedspladsen, kommer ikke uden nogle kompromiser.
At sælge på Etsy kommer med begrænsninger. Grundlæggere spiller konstant algoritmen for at nå kunder. Der er ringe eller ingen tilpasning af din butik. Og gebyrstrukturen tager en del af hvert solgt produkt. Hvad du får til gengæld er selvfølgelig adgang til købere, der allerede browser på Etsy.
At åbne din egen webshop fjerner disse barrierer og giver dig fuldt ejerskab. Du kan enten migrere helt eller fortsætte med at sælge på både Etsy og Shopify. Uanset hvad har du med en Shopify-butik fuld kontrol over, hvad du sælger, og hvordan.
Så selvom Etsy er en tilgængelig affyringsrampe for producenter til at starte deres virksomhed, har du sandsynligvis brug for meget mere for at tage flyvning. Efter du har etableret dig selv og ved, at du vil vokse dit brand på dine egne præmisser, er det ikke længere værd at sælge på Etsy.
Ofte stillede spørgsmål: Er det værd at sælge på Etsy?
Hvad er nogle ulemper ved at blive på Etsy?
På Etsy møder kunderne først og fremmest Etsys brand, ikke dit. Det kan gøre det sværere at skille sig ud fra konkurrenterne på andet end pris. Du har heller ikke fuld kontrol over kunderelationen eller muligheden for at kontakte kunderne direkte gennem for eksempel nyhedsbreve eller en chatbot. Etsy er desuden primært beregnet til håndlavede produkter, vintagevarer og hobbyartikler. Alle sælgere skal følge platformens regler og vilkår, hvilket kan begrænse mulighederne for at tilpasse salget og udvikle forretningen på egne præmisser.
Hvornår ved du, at det er tid til at starte din egen butik?
Det afhænger af, hvor langt din virksomhed er nået. Nogle få spørgsmål kan hjælpe dig med at vurdere, om tiden er inde til at supplere Etsy med en anden e-handelsplatform eller flytte salget helt.
- Vil du bruge mere tid på markedsføring og på at opbygge dit eget brand? Vil du have større kontrol over kunderelationen og mulighed for at markedsføre direkte til kunderne?
- Sælger du allerede på tværs af flere kanaler? Bruger du for eksempel Instagram, deltager du på kunsthåndværksmarkeder, eller tilbyder du både detailhandel og engros?
- Er du klar til at vækste din virksomhed ud over et sideprojekt?
Svarer du ja til de fleste af spørgsmålene, kan det være et godt tidspunkt at åbne din egen Shopify-webshop.
Hvordan migrerer du væk fra Etsy? Skal jeg starte fra bunden?
Du behøver ikke begynde forfra eller oprette alle dine produktsider igen på en ny platform. Din eksisterende Etsy-butik kan importeres til Shopify. Når du har tilmeldt dig Shopify, kan du hente Easy Import - Etsy Migration i Shopify App Store.

