Sådan kan du få et CVR-nummer til ApS: trin for trin (2026)

Et ApS får først status som selvstændig juridisk enhed, når Erhvervsstyrelsen har godkendt registreringen. Det er derfor ikke nok, at stiftelsesdokumentet er underskrevet, kapitalen indbetalt og navnet valgt. Før registreringen er gennemført, kan selskabet normalt ikke indgå aftaler, ansætte medarbejdere eller sende fakturaer i eget navn.

Er anmeldelsen udfyldt korrekt, og er dokumentationen på plads, kan CVR-nummeret blive tildelt inden for få timer. Sager, der kræver manuel behandling, tager længere tid.

Denne guide viser, hvordan du kan få CVR-nummer til ApS. Vi gennemgår, hvad du skal have klar, hvordan registreringen på Virk foregår, og hvad du skal huske, når selskabet har fået sit CVR-nummer. Hvis du først står over for valget mellem enkeltmandsvirksomhed og selskab, er vores tjekliste for opstart af virksomhed et bedre sted at begynde.

Hvad CVR-nummeret er, og hvad det ikke er

CVR-nummeret er selskabets officielle identifikationsnummer. Det består af otte cifre og bliver tildelt ved registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister. Nummeret bruges blandt andet af myndigheder, banker, kunder og leverandører.

Flere andre numre bliver ofte forvekslet med CVR-nummeret. Her er forskellen:

For et anpartsselskab er CVR-nummeret det centrale nummer. Registreringer for blandt andet moms, A-skat, told og NemKonto bliver knyttet til selskabets CVR-nummer.

Er det nødvendigt, at dit ApS har et CVR-nummer?

Ja. Alle ApS’er skal registreres og have et CVR-nummer, uanset omsætning.

Grænsen på 50.000 kr. handler om momsregistrering og ændrer ikke på kravet om at registrere selskabet. Indtil registreringen er godkendt, har du ikke den begrænsede hæftelse, der følger med et ApS.

Hvad du skal have klar, før du går på Virk

Kravene til registrering af et anpartsselskab er til at overskue, og selve anmeldelsen går som regel hurtigt. Hav oplysningerne og dokumentationen klar, inden du åbner anmeldelsen på Virk. Du skal bruge:

Selskabsnavn og eventuelle binavne, som adskiller sig tydeligt fra eksisterende virksomhedsnavne

• Formål: en beskrivelse af, hvad selskabet skal beskæftige sig med
• Branchekode (DB07), som passer til selskabets primære aktivitet
• Adresse og hjemstedskommune i Danmark
• Selskabskapital og dokumentation for indbetalingen
• Oplysninger om ejere: både legale og reelle ejere
• Ledelse: direktion og en eventuel bestyrelse
• Tegningsregel: hvem der kan indgå bindende aftaler på selskabets vegne
• MitID og de nødvendige rettigheder til at gennemføre anmeldelsen
• Betalingskort til registreringsgebyret på 670 kr.

Trin for trin: Sådan får du CVR-nummer til dit ApS

1. Tjek navnet, før du forelsker dig i det

Søg først på navnet i CVR. Tjek derefter Patent- og Varemærkestyrelsens registre, da et ledigt virksomhedsnavn stadig kan være beskyttet som varemærke. Navnet skal indeholde betegnelsen "ApS" eller "anpartsselskab". Skal selskabet også drive virksomhed under andre navne, kan du registrere dem som binavne. Op til fem binavne kan registreres uden et særskilt gebyr. Herefter koster hvert ekstra binavn 1.000 kr.

Undersøg samtidig, om det relevante domænenavn og de ønskede brugernavne på sociale medier er ledige. Et grundigt navnetjek inden registreringen kan spare dig for både ekstra arbejde og udgifter senere.

2. Udarbejd stiftelsesdokument og vedtægter

Et ApS stiftes, når alle stiftere har underskrevet stiftelsesdokumentet, og vedtægterne er vedtaget. Derefter skal stiftelsen registreres på Virk, hvor begge dokumenter vedhæftes som en del af anmeldelsen.

Stiftelsesdokumentet beskriver, hvem der stifter selskabet, hvor meget kapital der indskydes, og hvornår stiftelsen får virkning. Vedtægterne indeholder de faste regler for selskabet, blandt andet navn, formål, kapital, ledelse og regnskabsår.

Erhvervsstyrelsen stiller gratis skabeloner til rådighed, som kan være et godt udgangspunkt for et enkelt selskab med én ejer. En mere kompleks ejerstruktur, flere anpartsklasser eller særlige rettigheder kan gøre det relevant at få dokumenterne gennemgået af en advokat eller revisor.

3. Indbetal selskabskapitalen

Et ApS skal have en selskabskapital på mindst 20.000 kr. Minimumskravet blev halveret fra 40.000 kr. den 27. februar 2025.

Stifter du selskabet med minimumskapitalen, skal hele beløbet indbetales. Delvis indbetaling er kun mulig ved en højere selskabskapital, da mindst 25 % af kapitalen og under alle omstændigheder 20.000 kr. skal være indbetalt. Muligheden gælder desuden kun ved kontant indskud.

Du kan indbetale kapitalen på to måder:

Kontant indskud. Kapitalen indbetales på en konto, der tilhører selskabet, eller til en advokat. Banken kan eksempelvis oprette en stiftelseskonto, hvor du indsætter de 20.000 kr. Indbetalingen skal dokumenteres, for eksempel med et bankbilag, et udtog fra en advokats klientkonto eller en erklæring fra en advokat eller godkendt revisor. Dokumentationen vedhæftes, når stiftelsen registreres på Virk.

Apportindskud. Selskabskapitalen kan også bestå af andre værdier end kontanter, for eksempel udstyr, varelager, immaterielle rettigheder eller en eksisterende virksomhed. Værdierne skal have en økonomisk værdi og kan ikke bestå af en forpligtelse til at udføre arbejde eller levere en tjenesteydelse. Apportindskud kræver en vurderingsberetning fra en godkendt revisor. Indskydes en eksisterende virksomhed, skal beretningen også indeholde en åbningsbalance. Denne løsning medfører ofte flere omkostninger og mere dokumentation end et kontant indskud.

De 20.000 kr. er selskabets penge, ikke en betaling til staten. Efter registreringen kan kapitalen bruges til almindelige udgifter i virksomheden, eksempelvis udstyr eller varelager. Den må derimod ikke hæves til privat brug, og ledelsen skal sikre, at selskabets økonomi fortsat er forsvarlig.

4. Registrer på Virk

Log ind på Virk med MitID, og vælg "Opret et A/S eller ApS" under "Start virksomhed". Her udfylder du oplysningerne om selskabet, vedhæfter det underskrevne stiftelsesdokument og vedtægterne og betaler registreringsgebyret på 670 kr.

Du skal også oplyse e-mailadressen på den bank, advokat eller godkendte revisor, der skal bekræfte, at selskabskapitalen er indbetalt. Registreringen kan først gennemføres, når kapitalen er indbetalt og dokumenteret korrekt.

Ejerforholdene skal registreres, og der skelnes mellem to typer ejere:

• Legale ejere er personer eller virksomheder, der direkte ejer mindst 5 % af selskabets kapital eller stemmerettigheder. Ejerandelene registreres efter bestemte grænser. Har selskabet ingen legale ejere med mindst 5 %, skal det også oplyses.
• Reelle ejere ejer eller kontrollerer selskabet i sidste ende. Ejerskab på over 25 % vil normalt pege på reelt ejerskab, men særlige rettigheder kan også give kontrol. I en holdingstruktur er det derfor personen eller personerne bag holdingselskabet, der kan være reelle ejere.

De legale ejere skal registreres senest samtidig med stiftelsen. Oplysningerne om de reelle ejere registreres, når selskabet har fået sit CVR-nummer, og skal herefter holdes opdateret. Manglende eller utilstrækkelige ejeroplysninger kan føre til bøder og i alvorlige tilfælde tvangsopløsning.

5. Få CVR-nummeret, og gem registreringsbeviset

Når registreringen er gennemført, får selskabet sit CVR-nummer. Ukomplicerede anmeldelser bliver ofte behandlet automatisk og går derfor hurtigt igennem. Hvis sagen kræver manuel behandling, f.eks. på grund af manglende dokumentation eller usædvanlige forhold, kan processen tage længere tid.

Du kan hente virksomhedens registreringsbevis i TastSelv Erhverv. Gem det sammen med kvitteringen for registreringen og selskabets øvrige dokumenter. Banker, betalingsudbydere og samarbejdspartnere kan bede om registreringsbeviset eller en udskrift af selskabets oplysninger fra CVR.

Selskabet bliver automatisk tilmeldt Digital Post, når det registreres i CVR. Her modtager virksomheden post fra offentlige myndigheder, blandt andet Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen, og du har pligt til at læse beskederne. De første 12 dage gælder en karensperiode, men den ophører, hvis du logger ind og aktiverer postkassen tidligere.

Momsregistrering: Ofte relevant, men ikke automatisk

CVR-registrering og momsregistrering er to forskellige ting. Dit ApS skal momsregistreres særskilt, hvis den momspligtige omsætning forventes at overstige 50.000 kr. i et kalenderår. Registrer selskabet, så snart det står klart, at omsætningen vil passere grænsen.

Du kan også vælge frivillig momsregistrering fra starten. Det kan blandt andet give mulighed for at fradrage moms på udgifter til den momspligtige drift.

Momsregistreringen foretages på Virk, enten i forbindelse med selskabsregistreringen eller senere. Nystartede virksomheder skal indberette og betale moms kvartalsvis i mindst halvandet år. Derefter vurderer Skattestyrelsen virksomhedens omsætning og kan ændre afregningsperioden.

To forhold kan blive dyre, hvis de bliver overset:

• Nulindberetning: Hvis selskabet ikke har haft køb eller salg i en momsperiode, skal du stadig indberette 0. Manglende indberetning medfører en foreløbig fastsættelse, som koster 1.400 kr. for hver periode.
• For sen registrering: Hvis selskabet bliver momsregistreret for sent, kan Skattestyrelsen efteropkræve den moms, der skulle have været angivet og betalt. Der kan desuden komme renter og eventuelle sanktioner oveni.

Salg til kunder i andre EU-lande kan være omfattet af særlige momsregler. Moms One Stop Shop kan blandt andet være relevant ved salg til private forbrugere på tværs af EU's landegrænser, især når det samlede salg overstiger 10.000 euro inden for et kalenderår. Vi går i dybden med reglerne i vores guide til regnskab for webshops.

Skal du have ansatte?

Hvis selskabet skal have ansatte fra start, skal det registreres som arbejdsgiver, inden den første løn bliver udbetalt. Registreringen sker på Virk under selskabets CVR-nummer og omfatter blandt andet A-skat og am-bidrag.

Løn skal normalt indberettes til eIndkomst hver måned. Selskabet skal også håndtere feriepenge og eventuelle ATP-bidrag samt tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, inden medarbejderen begynder at arbejde.

Hvis du udbetaler løn til dig selv fra dit ApS, gælder de samme krav til arbejdsgiverregistrering og lønindberetning. Importerer eller eksporterer selskabet varer uden for EU, skal det desuden registreres som importør eller eksportør. I den forbindelse får virksomheden et EORI-nummer.

Erhvervskonto og NemKonto

Bankens behandling er ofte den del af opstarten, der tager længst. Banken vil normalt spørge ind til ejerne, ejerstrukturen og selskabets aktiviteter. Du kan også blive bedt om at dokumentere den forventede omsætning og eventuel handel med udlandet.

Et ApS skal holde selskabets økonomi adskilt fra ejernes private økonomi. Derfor foregår den daglige drift normalt gennem en erhvervskonto, selvom lovgivningen ikke stiller krav om en bestemt kontotype med netop den betegnelse.

Før registreringen kan banken oprette en stiftelseskonto eller tilbyde en anden løsning til indbetaling af selskabskapitalen. Den almindelige driftskonto bliver typisk færdigoprettet, når selskabet har fået sit CVR-nummer.

Selskabet skal også anvise en NemKonto, som offentlige myndigheder kan bruge til udbetalinger som momsrefusion, overskydende skat og tilskud. En dansk konto anvises normalt gennem banken.

Hold selskabets penge helt adskilt fra din privatøkonomi fra første dag. Det gør både bogføring, dokumentation og skatteforhold langt lettere at håndtere.

Det skal du også huske efter registreringen

Når selskabet har fået sit CVR-nummer, følger der en række løbende pligter:

• Ejerbog. Selskabet skal føre en opdateret fortegnelse over alle anparter og deres ejere. Ejerbogen er ikke offentlig og er noget andet end registreringen af legale og reelle ejere i CVR.
• Bogføring. Et ApS skal bogføre digitalt i et system, der opfylder bogføringslovens krav. Regnskabsmateriale skal under almindelige omstændigheder opbevares i fem år.
• Årsrapport. Alle ApS'er skal huske at indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, også selvom selskabet ikke har haft aktivitet. Fristen er seks måneder efter regnskabsårets udløb. Manglende indsendelse kan føre til afgifter og i sidste ende tvangsopløsning.
• Selskabsskat. Selskabet betaler 22 % i skat af den skattepligtige indkomst. Ordinær acontoskat betales normalt i marts og november.
• Ændringer. Ny adresse, ændringer i ledelsen og opdaterede ejerforhold skal registreres på Virk. Nogle ændringer er gratis, mens andre kræver betaling af et gebyr.

Sådan finder du et eksisterende CVR-nummer

Hvis du har glemt selskabets CVR-nummer, eller du skal tjekke en samarbejdspartner, kan du slå virksomheden op i CVR. Registret er offentligt og gratis at bruge:

• CVR på Virk: Søg på virksomhedens navn, adresse eller CVR-nummer. Her finder du blandt andet selskabets status, branche, adresse, ledelse og registrerede ejerforhold.
• Registreringsbeviset: Selskabets eget registreringsbevis kan hentes i TastSelv Erhverv.
• Årsrapporter: Offentliggjorte årsrapporter kan som regel findes via selskabets opslag i CVR.
• Fakturaer og forretningspapirer: Selskabets CVR-nummer skal fremgå af blandt andet fakturaer og anden relevant forretningskorrespondance.
• Selskabets hjemmeside: Et ApS skal oplyse navn, hjemsted og CVR-nummer på sin hjemmeside.

Fra CVR-nummer til første salg

Når CVR-nummer, eventuel momsregistrering og erhvervskonto er på plads, kan webshoppen gøres klar til de første kunder. Enkelte krav er særligt relevante ved onlinesalg.

Selskabets navn, fysiske adresse, e-mailadresse og CVR-nummer skal være lette at finde på webshoppen. Et ApS skal desuden oplyse navn, hjemsted og CVR-nummer på sin hjemmeside og i sin forretningskorrespondance. Oplysningerne kan for eksempel samles på en kontaktside eller en side med virksomhedsoplysninger.

Fakturaer skal blandt andet indeholde selskabets navn, adresse og CVR- eller SE-nummer samt fakturadato og et fortløbende fakturanummer. Er selskabet momsregistreret, skal fakturaen også indeholde de relevante momsoplysninger.

Betalingsudbydere vil normalt bede om oplysninger, der dokumenterer virksomheden og personerne bag den. Shopify Payments er tilgængelig i Danmark, og bekræftelsen gennemføres som en del af opsætningen. Kravene afhænger blandt andet af virksomhedstypen og kan omfatte CVR-nummer, virksomhedsadresse, identitetsoplysninger og oplysninger om bankkontoen. En selvstændig aftale med en anden betalingsudbyder er også mulig. Forskellene gennemgås i artiklen om indløsningsaftaler.

Salg til erhvervskunder kan administreres med Shopify B2B, som er tilgængelig med Shopify Plus. Her kan kunderne samles i firmaprofiler med blandt andet faktureringsadresse, betalingsbetingelser og momsnummer, så de relevante indstillinger kan anvendes på deres ordrer.