Guide til hvordan man får lavet en prototype og beskytter sit design

Du har en god idé til et nyt produkt, som endnu ikke findes på markedet. Før du kontakter en producent, er det en god idé at få lavet en prototype. Det er den første, uofficielle udgave af dit produkt og et vigtigt skridt i processen.

Mange iværksættere springer prototypestadiet over, fordi de gerne vil hurtigt i gang med at sælge og tjene penge. I praksis kan det dog betale sig at bruge tid på en prototype. Når du ved, hvordan man får lavet en prototype, kan du opdage produktionsproblemeri tide, få styr på de reelle omkostninger og rette fejl, før produktet når ud til kunderne.

Er du i tvivl om, hvordan du laver den første fysiske version af dit produkt? I denne guide gennemgår vi prototypens udviklingsproces trin for trin, så du kan gå videre til masseproduktion med et mere sikkert grundlag og ro i maven.

Hvad er en prototype?

En prototype er en tidlig og ofte forsimplet version af dit produkt. Den bruges til at teste idéen i praksis, finde fejl og mangler og indsamle feedback fra din målgruppe, før du investerer i den egentlige produktion.

Der findes overordnet set to typer prototyper, som du kan arbejde med:

1. Visuelle prototyper, også kaldet virtuelle prototyper, der viser, hvordan produktet kommer til at se ud.
2. Funktionelle prototyper, der viser, hvordan produktet fungerer i praksis.

Ifølge Tim Ferriss, som er forfatter til The 4-Hour Work Week, har du ikke altid brug for begge typer. “Det vigtigste er at kende formålet med din prototype. Er formålet med prototypen at vurdere produktionen eller at sælge idéen til kunder? Er den til at teste funktioner eller til at præsentere produktet på Kickstarter? Når du er klar over dit mål, bliver det nemmere at beslutte, hvilken slags prototype du har brug for.” Du skal med andre ord have formålet klart fra starten og bruge det som rettesnor i hele processen.

Hvorfor har jeg brug for en prototype?

Selvom processen med at fremstille en prototype kan føles som om du udskyder lanceringen, kan det i praksis spare dig for mange penge senere. Ved at skabe en grundlæggende prototype, før du går i gang med masseproduktion, får du mulighed for at teste idéen i tide. Nedenfor kan du se nogle af grundene til, at det giver god mening at starte med en prototype.

• Find og ret fejl, før kunderne opdager dem. Hvis du fx designer et battericover til en iPhone, kan en prototype afsløre, at batteriets vægt gør telefonen ustabil, når den ligger på et bord. Det er den slags problemer, der sjældent opdages uden en fysisk prototype.
• Brug prototypen i din markedsundersøgelse. Ved at vise en prototype til din målgruppe kan du indsamle værdifuld feedback, før du investerer mere tid og flere penge i produktionen.
• Reducer risikoen i din virksomhed. I stedet for at bruge tusindvis af kroner på et produkt, du ikke ved, om fungerer eller sælger, kan du teste efterspørgslen først. Tag billeder af prototypen, lav en forudbestilling og se, om der reelt set er interesse.
• Gør det nemmere at tiltrække investorer. Har du brug for finansiering, vil potentielle investorer langt hellere se en prototype end en forretningsplan. En fysisk eller visuel prototype gør din idé mere konkret og troværdig.

Hvordan får jeg lavet en prototype?

1. Beskyt din intellektuelle ejendom
2. Lav en virtuel produktprototype
3. Fremstil din fysiske prototype
4. Vurder omkostninger
5. Få feedback
6. Test og juster din prototype
7. Lancér den første version af produktet

1. Beskyt din intellektuelle ejendom

Lovgivning om intellektuel ejendom er med til at beskytte dine opfindelser. Nogle leverandører tænker primært på deres egen forretning og kan i værste fald kopiere og stjeæle din produktidé, hvis den ikke er beskyttet juridisk.

Derfor er det vigtigt at beskytte dit design tidligt i processen. Få hjælp fra en advokat med speciale i immaterielle rettigheder til at beskytte dit design med varemærkeregistrering. Ofte indebærer det, at du indsender en midlertidig patentansøgning, dokumenterer din idé og får materialet dateret og underskrevet, før processen med prototypen går i gang.

2. Lav en virtuel prototype af dit produkt

Når dit design er beskyttet, kan du begynde at visualisere produktidéen. Det hjælper dig med at få overblik over, hvad der skal med i den videre udvikling, og hvad der eventuelt kan udelades.

Den mest simple måde at lave en digital prototype på er stadig ved hjælp af papir og blyant. Tegn produktet, og noter funktioner, materialer og detaljer. Du kan også bruge designværktøjer som Figma eller Vectr, men de kræver ofte lidt mere erfaring.

3. Fremstil din fysiske prototype

Næste skridt er at lave en fysisk version af dit produkt. Her har du typisk tre muligheder.

Lav prototypen selv

Du kan selv samle de materialer, du skal bruge, og bygge prototypen fra bunden. Det kan gøres med simple materialer som papir, pap eller plastik.

Fordele ved prototyper, du selv laver:

• Det er ofte billigere, fordi du ikke betaler for ekstern hjælp.
• Der er ingen risiko for, at en ekstern leverandør kopierer din idé.
• Du kan hurtigt teste og justere prototypen flere gange.

Ulemper ved prototyper, du selv laver:

• Det kræver tekniske færdigheder at bygge en prototype selv.
• Materialer kan være dyrere, hvis du køber i små mængder.
• Du mangler sparring, hvilket kan gøre processen langsommere.

Find en prototype-leverandør eller producent

Hvis du ikke vil bygge prototypen selv, kan du samarbejde med professionelle virksomheder, der fremstiller prototyper.

Hvis du fx udvikler leggings til træning, kan en skrædder lave den første prototype. På den måde kan du læne dig op ad ekspertisen fra etablerede virksomheder, der arbejder med prototyper til daglig.

Fordele ved outsourcing af en prototype:

• Du sparer tid og får adgang til specialistviden.
• Leverandøren har ofte kontakter til materialeleverandører og producenter.
• Du får mere realistiske prototyper, som er nemmere at teste.

Ulemper ved outsourcing af en prototype:

• Det kan være en dyr løsning.
• Det kan være svært at finde en leverandør, du stoler på.
• Der er risiko for, at dit design bliver kopieret, hvis der ikke er underskrevet en fortrolighedsaftale.
• Ændringer undervejs kan være både dyre og tidskrævende.

Det sværeste ved outsourcing er ofte at finde den rigtige producent. Tim Ferriss anbefaler at besøge messer inden for den branche, du vil ind i, så du kan møde producenter og distributører ansigt til ansigt. “Når du har fundet et antal producenter, skal du sende et forslag til dem alle og fortælle dem, at du sender flere forslag. Chancen er, at de ikke vil være imponerede, hvis du har et begrænset budget til at investere i en første omgang af produktionen.”

Prøv 3D-printing

Med en 3D-printer kan du lave en fysisk version af dit digitale design. Det er en hurtig metode, hvor du kan bruge materialer som plastik, gummi eller nylon til at lave visuelle modeller.

Mange 3D-printvirksomheder tilbyder også hurtig prototyping, så du kan lave og justere fysiske modeller på kort tid.

Fordele ved 3D-prototyping:

• Det er relativt billigt, når du først har adgang til udstyret.
• 3D-print har et lavere CO2-aftryk end produktion i fuld skala.
• Det er hurtigt at lave ændringer sammenlignet med traditionel produktion.

Ulemper ved 3D-prototyping:

• Du er begrænset til mindre genstande og bestemte materialer.
• Det kræver kendskab til designsoftware og teknisk udstyr.
• Adgang til 3D-printere eller CNC-udstyr kan være dyr.
• Det kan være svært at lave fuldt funktionelle prototyper udelukkende med 3D-print.

4. Vurder omkostninger

Uanset hvilken metode du vælger til at få lavet din første prototype, anbefaler Charlotte Dickinson, som er grundlægger af Minus Eyewear, at du bruger de samme materialer, som det færdige produkt skal produceres med. Det gør det nemmere at opdage potentielle udfordringer tidligt i processen.

Hun forklarer:

“Vores første prøveprototyper blev lavet i en type acetat med en lidt anderledes sammensætning. Da vi senere fræsede mønsterdetaljer i det endelige acetatmateriale, viste det sig at være mere skrøbeligt. Det førte til små fejl og ujævnheder i kvaliteten.”

Ved at bruge de rigtige materialer fra start får du et mere realistisk billede af både produktets kvalitet og produktionsudfordringer.

En anden fordel er, at det gør det nemmere at fastlægge din prisstrategi. Når du kender omkostningerne ved prototypen, kan du bedre vurdere, hvad det færdige produkt vil koste at producere, hvad du kan sælge det for, og om der er en fornuftig avance.

Du kan bruge Shopifys gratis profitmarginberegner til at sikre, at der stadig er penge tilbage, når alle produktionsomkostninger er trukket fra. I sidste ende er målet trods alt at drive en bæredygtig forretning.

Alt text: Et skærmbillede af en profitmarginberegner, der viser vareomkostninger, fortjeneste, salgspris, profit og margin.

Tip: Sørg for, at der er et reelt overskud tilbage, når produktionsomkostningerne er trukket fra salgsprisen.

Tim Ferriss supplerer med et vigtigt råd: “Hvis du vil fremstille en prototype gennem en producent, skal du starte med at bestille i små mængder. Jeg vil bare understrege, at du ikke skal lade dig lokke af lavere pris pr. enhed.”

”Selvom du kan spare 1 kr. pr. enhed ved at producere 1.000 i stedet for 100, giver det sjældent mening, før du med sikkerhed ved, at der er efterspørgsel, og at du kan skaffe kunder med overskud. Derfor er det klogt at holde produktionen i små serier i starten”, forklarer han.

Hvis du ender med et stort lager, der ikke kan sælges, og samtidig har betalingsfrister hængende over hovedet, kan det hurtigt presse økonomien. Derfor handler det om at være ansvarlig med din likviditet.”

Tim påpeger også, at der næsten altid opstår behov for ændringer undervejs. ”Måske opdager du en fejl, kunderne bryder sig ikke om en bestemt funktion, eller noget mangler på emballagen. I de tilfælde er det afgørende, at du kan justere produktet uden at skulle kassere hundredvis af færdigproducerede enheder.”

5. Få feedback

Når din første prototype er klar, er næste skridt at få feedback fra din målgruppe.

Familie og venner vil ofte være positive, fordi de vil støtte og motivere dig og ikke vil såre dine følelser, og hvis de ikke er en del af din egentlige målgruppe, giver deres feedback sjældent et retvisende billede. Derfor er det vigtigt at få input fra de personer, der rent faktisk kunne finde på at købe produktet.

Du kan finde din målgruppe ved fx at:

• Afholde fokusgrupper i dit lokalområde.
• Rekruttere fra en konkurrenters kundebase eller sociale medier.
• Invitere beta-testere fra relevante fællesskaber, som din målgruppe er en del af.
• Spørge eksisterende kunder, hvis du allerede sælger online.

Spørg dem, om de ville købe produktet, hvad de ville ændre, hvordan de ville forbedre det, og hvad de ville være villige til at betale. Brug svarene aktivt til at forbedre den næste version af din prototype.

Varun Sharma, som er medstifter og CMO hos Laumière Gourmet Fruits, forklarer: “Jeg mener, at al feedback, du får, bør tages med et gran salt og analyseres ud fra dens indvirkning på hele kundebasen. Når vi bedre kunne kanalisere feedback, blev selve processen nemmere.”

“Folk sætter virkelig pris på at blive spurgt om deres mening. Det hjælper med at opbygge et stærkt forhold til dem, og de giver feedback, der gør processen med fremstilling af prototypen meget nemmere.”

6. Test og juster din prototype

Tag den feedback, du allerede har indsamlet, og kombiner den med grundig test af prototypen.

Myriam Leblanc, som er grundlægger af Bloire, fortæller: “Jeg tror, at det, der kan være demotiverende for folk, der aldrig har udviklet produkter, er antallet af iterationer og tests, du skal igennem for at skabe et godt produkt.”

“Selv for noget så simpelt som et kattelegetøj, måtte jeg lave næsten 50 designs, før jeg endte med at masseproducere syv stykker legetøj. Du skal holde øje med målet og fokusere på de nøgleelementer, du vil, at dit produkt skal have. Din første prototype vil sandsynligvis ikke have de 50 funktioner, du ønsker, og at beslutte, hvornår du skal fjerne en funktion, kan være hjerteskærende. Det kan være en hård proces, men du må ikke give op.”

I stedet for kun at teste produktet i kort tid, bør du give en færdig prototype til din målgruppe og lade dem bruge den i deres hverdag. Deres oplevelser giver værdifuld indsigt, som kan bruges i næste iteration.

Forestil dig fx, at du tester en tidlig version af en pung, der beskytter mod kontaktløs kortsvindel. Testerne oplever, at funktionen virker, men at pungen er for stor til at passe i en almindelig dametaske. Så må du tilbage til tegnebrættet og udvikle en mindre version, uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

7. Lancér den første version af produktet

Det er ikke alle produkter, der nødvendigvis skal være helt perfekte, før de lanceres på markedet. Når din prototype når et niveau, hvor den fungerer og kan bruges, kan du lancere den første levedygtige version af dit produkt.

Opret en online butik, fx på en platform som Shopify, og begynd at sælge til de første kunder. Det giver dig værdifuld indsigt og fungerer som den sidste test, før du investerer i mere omfattende produktion. Det er ikke sikkert, at du sælger vanvittig meget med det samme, men selv få ordrer kan være nok til at bekræfte, at der er interesse for din idé.

Som Varun Sharma, som er medstifter og CMO af Laumière Gourmet Fruits, opsummerer: “Hvis du har ventet med at perfektionere dit produkt, før du lancerer det første fysiske produkt, gør du det forkert. Del det, du har, få feedback hurtigt og fortsæt med at arbejde og forbedre dit produkt.”

Kom i gang med at fremstille prototyper i dag

Det kan koste både tid og penge at få fremstillet en prototype, men det betaler sig næsten altid i det lange løb. En grundig proces med fremstilling af en prototype hjælper dig med at undgå dyre fejl senere og giver et bedre udgangspunkt for produktion. Det vigtigste er, at du beskytter din idé tidligt. Hvis du samarbejder med eksterne prototypemagere eller producenter, bør du altid sørge for, at dit design er juridisk beskyttet.

Arbejdet stopper dog ikke, når den første prototype er klar. Brug tid på at indsamle feedback fra din målgruppe og vurdér, om din idé holder i praksis, før du investerer i masseproduktion. Når du har et minimum levedygtigt produkt, kan du lancere det via din webshop og begynde at teste interessen på markedet.

Hvis du gerne vil teste, om der er efterspørgsel i markedet, før du investerer tid og penge i prototyper og produktion, kan det være en god idé at sælge produkter fra andre brands først. På den måde kan du afprøve din forretningsidé i praksis og få værdifuld indsigt, inden du går videre med din egen produktudvikling.