De fleste danske hjem er fyldt med produkter fra hele verden. Det gælder fx tæpper fra Indien, sko fra Indonesien og elektronik fra Kina. Disse produkter når frem til forbrugerne gennem import-eksport-virksomheder, der fungerer som bindeled i den globale handel og forbinder producenter med købere i andre lande.
Forestil dig fx en møbelproducent, der gerne vil sælge sine produkter på nye markeder i udlandet. En virksomhed, der arbejde med import og eksport kan hjælpe med at finde de rette markeder og skabe kontakt til internationale købere.
International handel er også en central del af dansk erhvervsliv. Ifølge Danmarks Statistik eksporterede Danmark varer og tjenester for mere end 2.100 mia. kr. i 2025, hvilket viser, hvor stort potentialet er for virksomheder, der arbejder med import og eksport.
Hvad er en import-eksport-virksomhed?
En import-eksport-virksomhed arbejder med køb og salg af varer på tværs af landegrænser. Det kræver indsigt i handelsregler, markedsefterspørgsel og logistik for at få forretningen til at køre effektivt. Succesfulde virksomheder udnytter globale netværk og relationer til at håndtere udfordringer og finde nye markedsmuligheder. En stor del af dansk handel foregår inden for EU, hvor varer kan bevæge sig frit mellem medlemslandene uden told.
Import kan også være en løsning, hvis bestemte produkter er svære at skaffe lokalt. Mange webshops importerer fx specialvarer eller nicheprodukter for at tilbyde noget, der ikke findes på det danske marked.
Typer af import-eksport-virksomheder
Der findes forskellige typer af import-eksport-virksomheder, som hver har deres fokus, forskellige betalingsformer og forskelligt risikoniveau:
Eksporthandelsselskab (ETC)
Et eksporthandelsselskab analyserer markedstendenser og finder udenlandske købere, der efterspørger bestemte produkter. Virksomheden matcher derefter disse købere med producenter, der ønsker at eksportere deres varer. En ETC kan midlertidigt eje varerne under transporten og tjener typisk en kommission, når handlen er gennemført. Mange eksporthandelsselskaber hjælper også med fx lager, transport og fakturering i forbindelse med international handel.
Eksportmanagementfirma (EMC)
Et eksportmanagementfirma arbejder på vegne af producenten eller sælgeren. De specialiserer sig ofte i en bestemt branche, niche eller produkttype. Hvis en dansk møbelproducent fx vil sælge i udlandet, kan et eksportmanagementfirma hjælpe med at finde forhandlere og distributører på nye markeder. De står typisk for logistik, dokumentation og koordinering af leveringen og får betaling i form af løn, kommission eller honorar.
Import-eksport-virksomhed
Denne type fungerer som en uafhængig mellemmand, der køber varer direkte fra producenter og sælger dem videre med fortjeneste. Her tager virksomheden selv den økonomiske risiko, men til gengæld kan indtjeningen også være større. Mange virksomheder inden for fødevarer, tekstiler eller livsstilsprodukter arbejder efter denne model og importerer varer fra producenter i andre lande for derefter at sælge dem på nye markeder.
Sådan starter du en import-eksport-virksomhed
Nedenfor gennemgår vi seks trin til at starte en import-eksport-virksomhed lige fra valg af niche og forretningsplan til dokumenter og international handel:
- Find din niche og lav en forretningsplan
- Finansier og registrer virksomheden
- Find et målmarked og lav en marketingstrategi
- Skaf gode produkter og opbyg leverandørforbindelser
- Prissæt og sælg dine tjenester
- Få styr på import- og eksportdokumenter
Det kan virke uoverskueligt at starte en import-eksport-virksomhed, da international handel ofte involverer regler, afgifter og logistik på tværs af landegrænser. Her er nogle grundlæggende trin, du kan følge for at komme godt i gang. Husk, at detaljerne altid bør tilpasses din virksomheds type og mål.
1. Find din niche og lav en forretningsplan
Hvilken branche eller hvilke produkter interesserer dig mest? Det første skridt er at finde en niche, hvor du både har viden og potentiale for vækst. Start med at gøre følgende:
Undersøg markedet
For at vurdere efterspørgslen på de produkter, du overvejer at handle med, kan du bruge værktøjer som Google Trends, brancheanalyser, data fra Eurostat, Trade Map eller internationale handelsdatabaser som GlobalEDGE. Du kan også hente inspiration i rapporter fra Dansk Erhverv eller Erhvervsstyrelsen for at få indsigt i markedstendenser.
Vælg en passende virksomhedstype
Vælg derefter den type import-eksport-virksomhed, der passer bedst til din idé, fx et eksporthandelsselskab (ETC), et eksportmanagementfirma (EMC) eller en import-eksport-handelsvirksomhed.
Lav en forretningsplan
Udarbejd en forretningsplan, der beskriver, hvordan du vil drive din import-eksport-virksomhed, hvilke markeder du vil satse på, og hvordan du vil håndtere logistik, transport og betaling. Planen bør også dække krav til licenser, forsikringer og eventuelle tilladelser. Du kan få hjælp fra en revisor, advokat eller rådgiver med erfaring inden for international handel. Erhvervshusene i Danmark tilbyder også gratis sparring til virksomheder, der vil i gang med eksport. Du kan også finde vejledninger om eksport og international handel på Virksomhedsguiden.dk.
2. Finansier og registrer virksomheden
Startomkostningerne afhænger af mange faktorer som bl.a. produkttype, lagerbehov, markedsføring, transport og drift. Du bør også overveje udgifter til lønninger, kontor, forsikring, kontorudstyr, logistik og fragt. Sørg for, at du har nok kapital til at dække de første måneder, før din virksomhed begynder at give overskud.
Derefter kan du gøre følgende:
Registrer virksomheden
Registrer din virksomhed på Virk.dk. Her får du et CVR-nummer og kan registrere virksomheden til moms samt import og eksport. Handler du med lande uden for EU, skal virksomheden have et EORI-nummer. I Danmark dannes EORI-nummeret automatisk ud fra CVR-nummeret med “DK” foran, når du registrerer dig som importør eller eksportør. EORI bruges ved toldbehandling i hele EU.
Registrer virksomheden i andre lande
Hvis du vil drive forretning fysisk i et andet land, kan det kræve lokal registrering, fx selskabs-, skatte- eller momsregistrering eller udpegning af en lokal repræsentant afhængigt af reglerne i det pågældende land. Undersøg de lokale regler, før du etablerer dig, så din import-eksport-virksomhed kan operere lovligt på markedet.
Erhvervslicenser
Mange varer kan handles uden særlige tilladelser, men visse produktområder kræver godkendelser. Det gælder fx fødevarer, medicin eller kemikalier. I Danmark er det typisk Fødevarestyrelsen eller Miljøstyrelsen, der regulerer disse områder. Undersøg altid de specifikke produktkrav, før du går i gang.
Bliv registreret som importør (deklarant)
I EU og Danmark skal din virksomhed registreres som importør og have et EORI-nummer. Importøren eller deklaranten er ansvarlig for toldangivelsen, betaling af told og afgifter samt overholdelse af gældende regler.
Sikkerhedsstillelse (toldkredit)
I USA bruges customs bonds. I Danmark og EU arbejder man i stedet med sikkerhedsstillelse eller toldkredit, så du kan få kredit for told og afgifter og afregne samlet én gang om måneden. Det kræver kreditgodkendelse og en form for sikkerhedsstillelse efter EU’s toldregler.
Køb forsikring
Ud over almindelig erhvervsforsikring er transportforsikring relevant, så varer er dækket under transport. Du bør også overveje eksportkreditforsikring, som kan beskytte din virksomhed mod tab, hvis en udenlandsk kunde ikke betaler. I Danmark tilbydes eksportrelaterede løsninger gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).
3. Find et målmarked og lav en marketingstrategi
Markedsundersøgelse handler om at forstå den slutbruger, du vil nå. En import-eksport-virksomhed arbejder typisk i begge ender af værdikæden, så både eksportører og importører kan være relevante kunder. Du kan også vælge en international niche, fx sundhedsprodukter eller design, hvis du har særlig viden på området.
Mange webshops arbejder også internationalt. Hvis du fx importerer produkter fra producenter i andre lande eller sælger til kunder uden for Danmark via din webshop, er du i praksis en del af international handel.
For at tiltrække de rigtige kunder skal du have en tydelig online tilstedeværelse og tage direkte kontakt til producenter, distributører eller detailhandlere. Når du ringer eller sender e-mails, så præsentér din virksomhed kort, vis potentialet i de internationale markeder, og forklar, hvordan din virksomhed kan skabe konkrete resultater.
4. Skaf produkter og opbyg leverandørrelationer
Denne del er ofte en af de mest motiverende ting ved at arbejde med en import-eksport-virksomhed. Her finder du produkter at handle med og opbygger stærke relationer til både lokale og internationale producenter.
Indkøb af produkter
Du kan finde spændende produkter med godt salgspotentiale ved at rejse til udlandet, besvare henvendelser fra internationale producenter, deltage i messer, kontakte danske ambassader eller Trade Council, læse branchepublikationer og følge op på leads, du finder online.
Kom i kontakt med købere
Brug alle relevante kanaler til at finde købere til dine varer, fx B2B-markedspladser, branchespecifikke kataloger, offentlige eksportressourcer, messer, brancheevents, opsøgende salg, handelsforeninger og handelskamre.
5. Prissæt og sælg dine tjenester
Det kan være en lidt kompliceret proces at fastsætte priser og planlægge, hvordan varer bevæger sig fra producent til køber. Du skal overveje forsendelse, emballering, opbevaring og transport. Mange virksomheder, der arbejder med import og eksport, tager enten kommission eller honorar.
Kommission
Indtjeningen afhænger af mængden af solgte enheder og kommissionssatsen, som ofte ligger omkring 10-15 %. Hvis produktet er efterspurgt og relativt nemt at sælge, kan en kommissionsmodel være den mest enkle løsning.
Honorar
Et honorar er en aftalt garanteret betaling. Prissætningen bygger typisk på estimeret tidsforbrug, lønninger og personaleomkostninger, tid til markedsresearch, driftsomkostninger og en rimelig avance på arbejde, materialer og administrationsomkostninger.
Betalinger kan behandles på flere måder, mens varerne bevæger sig gennem handelsprocessen:
Forudbetaling
Eksportøren modtager betaling, før varen når køberen, nogle gange med rabat eller andre fordele. Importører kan være tilbageholdende med denne løsning, da de betaler, før de modtager varerne.
Standby remburs
En standby remburs fungerer som en sikkerhed fra banken, der garanterer betaling til eksportøren, hvis køberen ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. En standby remburs kan være en fordel ved nye købere uden lang kredithistorik.
Dokumentinkasso
Eksportøren får sin bank til at opkræve betaling ved at sende dokumenterne til købers bank med instruktioner om, hvordan der skal betales. Dokumentinkasso er ofte billigere end en remburs, men der er mindre sikkerhed forbundet med denne løsning, og i tilfælde af manglende betaling kan det være begrænset, hvad man retsmæssigt kan gøre.
Åbne konti
Importøren får 30, 60 eller 90 dage til at betale efter levering. Det er en fordel for importøren, mens eksportøren løber en større risiko. Eksportøren kan dog købe eksportkreditforsikring for at dække risikoen for manglende betaling.
Konsignation
Eksportøren får først betaling, når køberen har solgt varerne. Det er typisk eksportøren, der ejer varerne, indtil salget er gennemført. Denne ordning kan øge produkttilgængeligheden og reducere lageromkostninger hos køberen.
6. Få styr på import- og eksportdokumenter
Her er nogle af de mest almindelige forsendelsesdokumenter, du arbejder med i en import-eksport-virksomhed. Du skal være opmærksom på, at listen ikke dækker alt, og at kravene kan variere afhængigt af varetype og destination. Tjek altid vejledninger fra Toldstyrelsen og din speditør, hvis du er i tvivl.
Proformafaktura
En proformafaktura beskriver varerne og fungerer som et tilbud med pris og forventet levering. Den bruges ofte til at forhandle salget, søge finansiering, åbne remburs og i nogle tilfælde til at ansøge om licenser. PostNord og transportører har skabeloner og tjeklister for, hvad der skal fremgå.
Handelsfaktura
Handelsfakturaen er den endelige faktura, som bl.a. indeholder reference- og bankoplysninger samt betalingsbetingelser. Toldmyndighederne bruger værdien på handelsfakturaen til at beregne told og afgifter, og den vedlægges sammen med pakkelisten.
Hver vare klassificeres også med en HS-kode (Harmonized System), som bruges internationalt til at bestemme toldsatser og importregler.
Pakkeliste
Pakkelisten specificerer antal kolli (pakker), indhold, mål og vægt. Den hjælper både speditør og told med at kontrollere forsendelsen og bør stemme overens med handelsfakturaen.
Konnossement (Bill of Lading)
Ved søtransport bruges et konnossement (Bill of Lading, B/L). Det er transportaftalen mellem vareejer og rederi og fungerer som kvittering og i nogle tilfælde som dokumentation for rådighed over varerne. Ved vejtransport bruges normalt et CMR-fragtbrev, og ved jernbane et CIM-fragtbrev.
Luftfragtbrev (Air Waybill)
Ved luftfragt bruges et luftfragtbrev (Air Waybill, AWB). Det er en aftale mellem afsender og luftfartsselskab og bruges også til sporing af forsendelsen.
Oprindelsescertifikat
Et oprindelsesbevis dokumenterer varens oprindelse. I EU bruges bl.a. EUR.1- eller EUR-MED-certifikater, når betingelserne i handelsaftalen er opfyldt. Alternativt kan der anvendes en fakturaerklæring i visse ordninger. Disse dokumenter kan give nedsat eller ingen told hos modtagerlandet. I Danmark udstedes EUR.1 af Toldstyrelsen.
Eksportlicens
Visse varer kræver eksporttilladelse. Det gælder fx dual-use produkter (varer til civil brug, men med mulig militær anvendelse) og våben. I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der står for eksportkontrollen for dual-use, mens Justitsministeriets område håndterer våben. Tjek altid, om din vare er på EU’s kontrolliste, før du eksporterer.
Importlicens
De fleste varer kan importeres uden licens, men visse kategorier kræver tilladelse eller forudgående kontrol. Det gælder fx fødevarer, planter, dyr, lægemidler, kemikalier eller våben og eksplosiver. Myndigheder som Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Politiet m.fl. kan være involveret, og Toldstyrelsen har oversigter over varer med særlige regler.
Elektronisk eksportangivelse
Ved eksport til lande uden for EU skal du indgive en elektronisk eksportangivelse i EU’s Automated Export System (AES) via din speditør eller dit toldsystem, før varerne føres ud af EU. AES er EU’s fælles system til håndtering af eksportangivelser og udgangsformaliteter.
Ved handel mellem EU-lande er der normalt ingen told, men virksomheder skal stadig overholde momsregler og dokumentationskrav.
Ofte stillede spørgsmål om import-eksport-virksomhed
Hvilke dokumenter har du brug for til en import-eksport-virksomhed?
Kravene afhænger af varetype og destination, men typisk skal du bruge:
- Proformafakturaer
- Handelsfakturaer
- Pakkelister
- Konnossement (Bill of Lading, B/L)
- Luftfragtbreve (Air Waybills, AWB)
- Oprindelsesbeviser, fx EUR.1 eller fakturaerklæring
- Licenser eller tilladelser for regulerede varer
- Elektronisk eksportangivelse i EU’s AES
Er import-eksport-virksomheder rentable?
Det varierer meget fra branche til branche. For at gøre en import-eksport-virksomhed rentabel handler det bl.a. om at styre omkostninger, forhandle gode fragtpriser, forstå toldregler og afgifter, prissætte med en sund avance og holde øje med fx valutakurser og transportomkostninger.
Har jeg brug for en licens til at importere til Danmark?
De fleste varer kan importeres uden egentlig importlicens. Enkelte varetyper er dog regulerede og kræver tilladelser eller kontrol, fx fødevarer, planter og dyr, lægemidler, kemikalier, våben og eksplosiver. Tjek krav hos relevante myndigheder som bl.a. Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen og Toldstyrelsen, før din virksomhed går i gang.
Hvilke markeder er mest lovende for en ny import-eksport-virksomhed?
Markeder med stærk økonomisk vækst og efterspørgsel efter bestemte produkter kan være lovende, fx teknologiprodukter i Asien eller bæredygtige varer i Europa. Mange danske virksomheder starter også med eksport til andre EU-lande som Tyskland, Sverige eller Holland, hvor handelsbarriererne ofte er lavere.


