Uanset om du skal finansiere et konkret projekt eller dække virksomhedens løbende udgifter, findes der flere forskellige finansieringsmuligheder. Mange mindre virksomheder vælger enten en kassekredit eller et erhvervslån, men de to løsninger fungerer på forskellige måder og egner sig til forskellige behov.
Men hvad er forskellen på kassekredit vs. erhvervslån? I denne artikel gennemgår vi de vigtigste forskelle og ligheder, så du nemmere kan vurdere, hvilken løsning der passer bedst til din virksomhed.
Hvad er en kassekredit?
En kassekredit er en fleksibel kredit, der giver din virksomhed adgang til en aftalt kreditramme. Du kan trække på kreditten, når der er behov for det, og tilbagebetale hele eller dele af beløbet løbende. Når du tilbagebetaler hele eller dele af kreditten, kan du som regel trække på den igen, så længe du holder dig inden for den aftalte kreditgrænse.
En kassekredit er typisk knyttet til virksomhedens driftskonto, og du betaler normalt kun renter af det beløb, du har trukket. Banken kan dog også opkræve etableringsgebyr, provision eller andre omkostninger afhængigt af aftalen. Renten er ofte variabel, hvilket betyder, at den kan ændre sig over tid.
En kassekredit er typisk en løsning til kortvarige likviditetsbehov og den daglige drift. Hvis virksomheden har brug for finansiering over en længere periode, kan et erhvervslån ofte være en mere hensigtsmæssig løsning.
Derfor vælger mange virksomheder en kassekredit til at dække midlertidige udsving i likviditeten, sæsonudsving eller uforudsete udgifter.
Hvad er et erhvervslån?
Et erhvervslån er en finansieringsløsning, hvor virksomheden får udbetalt hele lånebeløbet på én gang. Herefter tilbagebetales lånet med renter og afdrag over en aftalt periode.
Løbetiden afhænger af lånets formål og den aftale, du indgår med långiveren. Ved større investeringer tilpasses tilbagebetalingsperioden ofte investeringens forventede levetid.
I modsætning til en kassekredit er et erhvervslån beregnet til et konkret finansieringsbehov. Det kan fx være køb af maskiner, nyt udstyr, flere varer på lager eller andre investeringer, der skal understøtte virksomhedens vækst. Har virksomheden senere brug for yderligere finansiering, skal der som regel ansøges om et nyt lån eller en udvidelse af den eksisterende aftale.
Kassekredit vs. erhvervslån: Hvad er forskellen?
- Sådan udbetales pengene
- Renter, provision og gebyrer
- Tilbagebetaling
- Sikkerhed
- Personlig kaution
- Krav til at få en kassekredit eller et erhvervslån
Både en kassekredit og et erhvervslån kan hjælpe med at finansiere virksomhedens drift eller investeringer, men de fungerer på forskellige måder. Her gennemgår vi de vigtigste forskelle, så du lettere kan vælge den finansieringsløsning, der passer til din virksomhed.
Sådan udbetales pengene
En af de største forskelle på en kassekredit og et erhvervslån er, hvordan pengene bliver stillet til rådighed.
Med en kassekredit får virksomheden en aftalt kreditramme, som du kan trække på, når der opstår behov. Du vælger selv, hvor meget af kreditten du vil bruge, og kan som regel trække på den igen, når det udestående beløb er blevet nedbragt.
Et erhvervslån fungerer anderledes. Her får virksomheden udbetalt hele lånebeløbet på én gang. Hvis du senere får brug for yderligere finansiering, skal du normalt ansøge om et nyt lån eller en forhøjelse af den eksisterende låneaftale.
Hvor stor en kassekredit eller et erhvervslån du kan få, afhænger bl.a. af virksomhedens økonomi, finansieringsbehov og eventuel sikkerhedsstillelse. Der findes derfor ingen faste beløbsgrænser, som gælder for alle virksomheder.
Renter, provision og gebyrer
Både kassekreditter og erhvervslån koster penge at have. Renten er som regel den største omkostning, men der kan også være gebyrer og andre omkostninger afhængigt af finansieringsløsningen.
Med en kassekredit betaler du som regel kun renter af det beløb, du faktisk har trukket. Banken kan samtidig opkræve etableringsgebyr, provision eller andre løbende omkostninger. Renten er ofte variabel, hvilket betyder, at den kan ændre sig i takt med markedsudviklingen.
Et erhvervslån kan have både fast og variabel rente afhængigt af lånetypen og långiveren. Der kan også være etableringsomkostninger eller andre gebyrer forbundet med lånet.
Når du sammenligner finansieringstilbud, er det derfor en god idé at se på de samlede omkostninger og ikke kun renten. Ud over renten kan det være en god idé at sammenligne etableringsgebyrer, provision, eventuelle administrationsgebyrer og andre omkostninger, da de kan have stor betydning for den samlede pris.
Tilbagebetaling
Et erhvervslån tilbagebetales typisk med renter og afdrag over en aftalt periode. Det giver virksomheden en fast plan for, hvornår lånet er betalt tilbage.
En kassekredit fungerer mere fleksibelt. Du bestemmer selv, hvornår og hvor meget af kreditten du vil bruge, og kreditten bliver løbende frigivet igen, efterhånden som saldoen nedbringes. Banken vil som regel løbende vurdere virksomhedens økonomi og kan vælge at ændre eller forny kreditten, hvis virksomhedens økonomiske forhold ændrer sig væsentligt.
Sikkerhed
Både en kassekredit og et erhvervslån kan bevilges med eller uden sikkerhed.
Hvis banken kræver sikkerhed, kan den eksempelvis tage pant i virksomhedens aktiver, fx i form af et virksomhedspant. Formålet er at reducere bankens risiko, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale finansieringen.
Om der skal stilles sikkerhed, afhænger bl.a. af virksomhedens økonomi, finansieringens størrelse og formålet med lånet. Investeringer i fx maskiner eller erhvervsejendomme vil ofte kræve sikkerhed.
Personlig kaution
Ud over sikkerhed kan banken også kræve personlig kaution fra virksomhedens ejer.
Ved personlig kaution hæfter du personligt for hele eller dele af gælden, hvis virksomheden ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser. Det adskiller sig fra sikkerhedsstillelse, hvor banken får pant i bestemte aktiver.
Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad en eventuel kaution indebærer, før du underskriver låneaftalen. Du bør samtidig sikre dig, at du forstår omfanget af din hæftelse, før du accepterer en personlig kaution.
Krav til at få en kassekredit eller et erhvervslån
Når du ansøger om en kassekredit eller et erhvervslån, vurderer långiveren virksomhedens evne til at tilbagebetale finansieringen.
Vurderingen bygger typisk på virksomhedens regnskaber, omsætning, likviditet, budgetter og eksisterende gæld. Banken kan også lægge vægt på virksomhedens alder, ejerens erfaring og eventuel sikkerhed eller personlig kaution.
Kravene varierer fra långiver til långiver. Nogle finansieringsløsninger er desuden målrettet bestemte formål, mens andre giver større frihed til, hvordan pengene kan anvendes.
Det kan derfor være en fordel at forberede et opdateret budget, de seneste regnskaber og en kort beskrivelse af, hvad finansieringen skal bruges til, inden du sender din ansøgning.
Sådan søger du om en kassekredit eller et erhvervslån
Du kan søge om en kassekredit eller et erhvervslån hos flere forskellige finansieringsudbydere. Hvilken løsning der er den rigtige for din virksomhed, afhænger bl.a. af dit finansieringsbehov, virksomhedens økonomi og de krav, långiveren stiller. Her er tre af de mest almindelige muligheder.
Banker
For mange virksomheder er banken det naturlige sted at starte, når de skal søge om en kassekredit eller et erhvervslån. Banken vurderer typisk virksomhedens økonomi, regnskaber, budgetter og tilbagebetalingsevne, før den tager stilling til ansøgningen. Afhængigt af finansieringen kan banken også kræve sikkerhed eller personlig kaution.
Online långivere
Ud over de traditionelle banker findes der en række digitale långivere, som tilbyder erhvervsfinansiering online. Ansøgningsprocessen er ofte hurtigere, og nogle långivere har mindre restriktive kreditkrav end bankerne. Til gengæld kan renter og gebyrer være højere, så det er en god idé at sammenligne de samlede omkostninger, før du vælger en finansieringsløsning. Derfor kan det godt betale sig at indhente tilbud fra flere långivere, inden du træffer en beslutning.
EIFO
Hvis din virksomhed har svært ved at opnå finansiering gennem en bank alene, kan EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) i nogle tilfælde være en mulighed. EIFO samarbejder ofte med banker ved at stille garantier for en del af finansieringen, hvilket kan gøre det lettere at få godkendt en ansøgning om lån eller kassekredit. EIFO tilbyder bl.a. lån, garantier og kautioner. Ordningerne retter sig mod forskellige virksomhedstyper og afhænger bl.a. af virksomhedens størrelse, behov og projekt.
Ofte stillede spørgsmål om kassekredit vs. erhvervslån
Hvad er bedst: en kassekredit eller et erhvervslån?
Det afhænger af virksomhedens behov. En kassekredit er velegnet til at dække kortvarige likviditetsbehov, sæsonudsving eller uforudsete udgifter. Et erhvervslån er derimod ofte den bedste løsning, hvis du skal finansiere en større investering, som fx maskiner, udstyr eller virksomhedens vækst.
Hvad koster en kassekredit eller et erhvervslån?
Prisen afhænger af långiveren og den finansieringsløsning, du vælger. Ud over renten kan der være etableringsgebyrer, provision og andre omkostninger. Derfor er det en god idé at sammenligne de samlede omkostninger, før du vælger mellem en kassekredit og et erhvervslån.
Skal man stille sikkerhed for at få en kassekredit eller et erhvervslån?
Ikke nødvendigvis. Nogle finansieringsløsninger kan bevilges uden sikkerhed, mens banken i andre tilfælde kan kræve sikkerhed eller personlig kaution. Det afhænger bl.a. af virksomhedens økonomi, finansieringens størrelse og formålet med lånet.
Kan en nystartet virksomhed få en kassekredit eller et erhvervslån?
Ja, det kan være muligt, men kravene varierer fra långiver til långiver. Banken vil typisk vurdere virksomhedens budget, forretningsplan, ejerens erfaring og mulighederne for at tilbagebetale finansieringen. I nogle tilfælde kan en garanti fra EIFO også gøre det lettere at opnå finansiering.
Kan man have både en kassekredit og et erhvervslån?
Ja. Mange virksomheder vælger at kombinere en kassekredit til den daglige drift med et erhvervslån til større investeringer. På den måde supplerer de to finansieringsformer hinanden, så virksomheden både får fleksibilitet i den daglige drift og finansiering til større investeringer.
