Guide til økonomiske fremskrivninger i forretningsplan i 2026

Du kan have verdens bedste forretningsidé og stadig få et nej, hvis tallene ikke hænger sammen.

Økonomiske fremskrivninger i forretningsplan gør din idé mere konkret og viser, hvordan den kan finansieres. Nu om dage er det sværere at skaffe finansiering, og investorer og långivere stiller ofte højere krav. Derfor er det en klar fordel at have styr på tallene fra start.

Globale undersøgelser viser, at mere end en tredjedel af små virksomhedsejere allerede bruger generativ AI til at forbedre deres økonomiske planlægning, og endnu flere forventer at tage det i brug i løbet af året.

I denne guide gennemgår vi trin for trin, hvordan du udarbejder økonomiske fremskrivninger med skabeloner, eksempler og praktiske råd til din forretningsplan.

Hvad er økonomiske fremskrivninger i forretningsplan?

Økonomiske fremskrivninger i en forretningsplan bygger på de oplysninger, du har i dag, og giver et realistisk bud på virksomhedens økonomi i de kommende år. De viser bl.a., hvor stor omsætning du forventer, hvilke udgifter du får, hvornår virksomheden går i nul, og hvordan økonomien kan udvikle sig over tid.

Her er et eksempel på økonomiske fremskrivninger i en forretningsplan:

De fleste forretningsplaner indeholder økonomiske fremskrivninger for de næste tre år. De omfatter typisk forventet omsætning, driftsomkostninger og mål for virksomhedens rentabilitet.

Investorer, långivere og samarbejdspartnere bruger fremskrivningerne til at vurdere, om virksomheden er en god investering. Selvom du ikke søger finansiering, giver de et bedre overblik over, hvad der fungerer, hvor der er risici, og hvilke justeringer der kan være nødvendige for at nå dine mål.

Økonomiske fremskrivninger bør dog ikke forveksles med regnskaber, som viser, hvad der allerede er sket, eller budgetter, som planlægger de forventede udgifter. Fremskrivninger kigger fremad og hjælper dig med at vurdere, hvordan virksomheden realistisk set kan udvikle sig.

Hvad bruges økonomiske fremskrivninger i forretningsplan til?

Økonomiske fremskrivninger i en forretningsplan kan bruges til forskellige formål, alt efter hvor virksomheden er i sin udvikling, og hvad du vil opnå.

Forretningsplanlægning

Økonomiske fremskrivninger gør det nemmere at vurdere dine beslutninger, før du bruger penge. Du kan fx se konsekvenserne af en prisændring, planlægge, hvornår der er råd til at ansætte flere medarbejdere, eller afgøre, hvornår det giver mening at investere i nyt udstyr ud fra den forventede likviditet.

De er også et vigtigt værktøj til planlægning. Hvis dine fremskrivninger viser, at virksomheden kan få likviditetsproblemer om tre måneder, har du tid til at reagere og tilpasse planerne. Du kan fx udskyde en lancering, genforhandle aftaler med leverandører eller justere din marketingindsats.

Når virksomheden er i drift, fungerer fremskrivningerne som et pejlemærke. Hvis omsætningen begynder at ligge under det forventede niveau, er det et tegn på, at du bør kigge nærmere på tallene. Gennemgå fx dine avance, omkostninger og salgstragt, så du kan løse udfordringerne, før de vokser sig større.

Investorer

Når investorer overvejer at investere i din virksomhed, vil de vide, hvordan de kan få et afkast af deres investering (ROI).

Økonomiske fremskrivninger er en vigtig del af vurderingen af virksomhedens værdi, ejerfordeling og mulige exitstrategier. De giver også investorer et grundlag for at følge, om virksomheden når de mål og milepæle, der er sat.

Lån eller kreditfaciliteter

Långivere bruger økonomiske fremskrivninger sammen med regnskaber fra tidligere år, som resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse og balance, til at vurdere virksomhedens evne til at betale et lån tilbage.

En gennemarbejdet fremskrivning viser, at du har taget højde for gældsafvikling, sæsonudsving og virksomhedens driftsomkostninger.

Den forventede omsætning, dine marginer og virksomhedens aktiver kan også få betydning for dine lånevilkår som fx hvor meget du kan låne, renten og tilbagebetalingsperioden. Långivere kan også bruge fremskrivningerne til løbende at følge, om virksomheden udvikler sig som forventet.

Hvis du stiller aktiver som sikkerhed for et lån, spiller den forventede balance også en vigtig rolle. Det gælder især, hvis lånet fx skal finansiere udstyr, erhvervsejendom eller varelager.

Nøglekomponenter i økonomiske fremskrivninger

Her er de vigtigste elementer, der typisk indgår i økonomiske fremskrivninger:

Salgsprognose

Salgsprognosen er fundamentet for dine økonomiske fremskrivninger. Den danner grundlag for resten af beregningerne, herunder udgifter, likviditet og forventet overskud.

Sådan beregner du din salgsprognose og omsætningsprognose:

Start med at estimere, hvor mange enheder du forventer at sælge, og hvad de skal koste i en bestemt periode. Det er typisk månedlige estimater det første år og derefter årlige.

Her er en simpel formel:

Solgte enheder x Pris pr. enhed = Forventet omsætning

Derefter justerer du prognosen ud fra fx:

• Sæsonudsving 
• Produktlanceringer 
• Rabatter og kampagner 
• Kundefrafald (for abonnementsbaserede virksomheder)

Lad os sige, at du sælger miljøvenlige refill-kits til 200 kr. pr. stk. Baseret på tidligere resultater og dine marketingplaner forventer du:

• 500 enheder/måned i Q1
• 800 enheder/måned i Q2 efter en lancering i detailhandlen
• 1.000 enheder/måned i Q3 og Q4 med betalt annoncering

Din salgsprognose for året ser derfor sådan ud: (500 × 3) + (800 × 3) + (1.000 × 6) = 1.980.000 kr. i forventet årsomsætning

Når du udarbejder din salgsprognose, bør du bl.a. tage udgangspunkt i:

• Salgsdata fra tidligere år. Hvis du har tidligere salgsdata, kan du kigge på den gennemsnitlige ordreværdi (AOV), genbestillingsrater og omkostninger til kundeanskaffelse.
• Markedsanalyse. Undersøg dine konkurrenter, branchetal og udviklingen i efterspørgslen.
• Marketing- og vækstplaner. Prognosen bør afspejle konkrete tiltag som planlagte annoncekampagner, nye salgskanaler eller engrospartnerskaber.
• Konverteringsrater. Brug tidligere resultater eller relevante benchmarks til at vurdere, hvor mange leads der bliver til kunder.

Hvis du laver økonomiske fremskrivninger i forretningsplan til investorer eller en låneansøgning, er det en fordel at være konservativ i dine estimater. Investorer vil gerne se vækstpotentiale, men de forventer også realistiske beregninger.

Pro tip: Hvis virksomheden endnu ikke har en omsætning, kan du bygge prognosen op fra bunden. Start med at vurdere markedets samlede størrelse. Beregn derefter, hvor stor en andel du realistisk set kan nå, estimer konverteringsraten, fastsæt din pris, og beregn derefter din forventede omsætning.

Udgiftsbudget

Dit udgiftsbudget viser, hvad det koster at drive virksomheden. Det omfatter både faste og variable driftsomkostninger samt de større investeringer, du planlægger.

Et godt udgiftsbudget opdeler typisk udgifterne i tre kategorier:

1. Faste omkostninger. De faste udgifter, du betaler hver måned.
2. Variable omkostninger. Omkostninger, der ændrer sig i takt med salget.
3. Kapitaludgifter. Større investeringer, som typisk kun foretages én gang eller med flere års mellemrum.

Lad os sige, at du starter en virksomhed med abonnement på specialkaffe.

Sådan kan dine forventede udgifter se ud:

Faste omkostninger

Lagerleje (ca. 90 m²): ca. 6.000 kr. pr. måned

Software (Shopify, e-mail og regnskab): ca. 2.500 kr. pr. måned

Deltidsmedarbejder på lager: ca. 28.000 kr. pr. måned (175 kr. i timen × 80 timer × 2)

Variable omkostninger

Kaffebønner (vareforbrug pr. pakke): ca. 45 kr. pr. pakke

Emballage og forsendelse: ca. 15 til 35 kr. pr. ordre

Betalingsgebyrer: ca. 2,9 % + 2 kr. pr. transaktion

Kapitaludgifter

Industriel kaffekværn og pakkemaskine: ca. 30.000 kr. (engangsinvestering)

Redesign af webshop med specialudviklet tema: ca. 10.000 til 70.000 kr.

Sådan opbygger du dit eget udgiftsbudget som en del af din økonomiske planlægning:

• Start med reelle tal. Brug data fra tidligere, tilbud fra leverandører, priser på SaaS-løsninger og lønoplysninger.
• Skel mellem nødvendige udgifter og det, der kan vente. Prioritér først kernedriften som personale, husleje og materialer, før du afsætter penge til nye marketingtiltag eller flere ansættelser.
• Tag højde for sæsonudsving og vækst. Udgifter til fx annoncering eller emballage kan stige markant i perioder med kampagner eller højsæson.
• Brug tallene fra din salgsprognose til at beregne de variable omkostninger. Hvis dit vareforbrug er 45 kr. pr. pakke, og du forventer at sende 1.000 pakker om måneden, svarer det til 45.000 kr. i variable omkostninger om måneden.

Pro forma pengestrømsopgørelse

Selv virksomheder med overskud kan få økonomiske problemer, hvis likviditeten slipper op. Derfor er en pro forma pengestrømsopgørelse vigtig. Den viser, hvordan pengene forventes at komme ind og ud af virksomheden måned for måned, og fungerer som et likviditetsbudget, der hjælper dig med at se, om der er penge nok til de løbende udgifter.

En resultatopgørelse kan godt vise overskud, selvom pengene endnu ikke er gået ind på kontoen. En pengestrømsopgørelse giver derfor et mere retvisende billede af, hvornår virksomheden rent faktisk modtager og bruger penge.

Her er de vigtigste elementer:

• Indbetalinger. Indtægter fra salg, finansiering, lån og andre indtægtskilder.
• Udbetalinger. Driftsomkostninger, varekøb, afdrag på lån, skatter og øvrige udgifter.
• Netto pengestrøm. Forskellen mellem indbetalinger og udbetalinger i en given periode. En positiv netto pengestrøm betyder, at der kommer flere penge ind, end der går ud. En negativ netto pengestrøm betyder, at virksomheden bruger flere penge, end den modtager.

Den samlede pengestrøm giver et overblik over virksomhedens likviditet og gør det lettere at se, hvornår der kan blive behov for at skaffe finansiering, reducere udgifterne eller udskyde nye investeringer eller ansættelser.

Pro forma resultatopgørelse

En pro forma resultatopgørelse kaldes også en forventet resultatopgørelse (P&L), og den viser den forventede omsætning, udgifter og det forventede resultat over en bestemt periode. Det vil typisk være månedlige opgørelser det første år og derefter kvartalsvise eller årlige opgørelser de næste tre til fem år.

Resultatopgørelsen viser, om din forretningsmodel forventes at være rentabel.

Den bør vise, hvor meget virksomheden forventer at omsætte for, hvad det koster at levere produkter eller ydelser, og hvor meget der er tilbage, når alle omkostninger, renter og skatter er betalt.

De vigtigste poster er:

• Omsætning. Baseret på din salgsprognose. Kan opdeles efter produkter, salgskanaler eller ydelser.
• Vareforbrug (COGS). De direkte omkostninger ved at producere eller levere produktet, fx kaffebønner, emballage og lagerarbejde.
• Bruttofortjeneste. Omsætning minus vareforbrug. Viser indtjeningen før de øvrige driftsomkostninger.
• Driftsomkostninger. Løn, husleje, software, marketing, forsikringer mv.
• Driftsresultat (EBIT). Resultat før renter og skat, dvs. bruttofortjeneste minus driftsomkostninger.
• Renter og skatter. Lånerenter og forventede skatter og afgifter.
• Nettoresultat. Det beløb, der er tilbage, når alle udgifter er betalt. Det viser virksomhedens forventede overskud eller underskud.

Pro forma balance

En balance viser virksomhedens økonomiske situation på et bestemt tidspunkt.

Den kaldes en balance, fordi aktiver altid skal være lig med passiver og egenkapital tilsammen.

En balance består af tre hovedposter:

1. Aktiver. Det, virksomheden ejer eller forventer at eje, fx kontanter, varelager, udstyr og tilgodehavender. Immaterielle aktiver kan være varemærker, patenter, ophavsrettigheder og anden intellektuel ejendom.
2. Passiver. Det, virksomheden skylder, fx leverandørgæld, lån, skyldige skatter, løn og forudbetalinger fra kunder.
3. Egenkapital. Egenkapitalen er forskellen mellem virksomhedens aktiver og passiver. Den viser, hvor stor en værdi ejerne har i virksomheden, og kan være negativ, hvis passiverne er større end aktiverne.

Nulpunktsanalyse (break-even-analyse)

En nulpunktsanalyse (break-even-analyse) viser, hvor meget du skal sælge, før virksomheden begynder at give overskud.

Den beregner det salgsniveau, hvor omsætningen dækker både de faste og variable omkostninger. Indtil da har virksomheden underskud. Derefter bidrager hvert ekstra salg til overskuddet.

Formlen ser sådan ud:

Antal enheder til nulpunkt (break-even) = Faste omkostninger / (Pris pr. enhed - Variable omkostninger pr. enhed)

Lad os tage udgangspunkt i eksemplet med kaffeabonnementet.

Du sælger hver pakke for 200 kr., og dine faste månedlige omkostninger er 36.500 kr.

De variable omkostninger pr. pakke er:

• Kaffebønner (vareforbrug): 45 kr. 
• Emballage og forsendelse: 25 kr. 
• Shopify-betalingsgebyr: 2,9 % af 200 kr. + 2 kr. = 7,80 kr. 

De samlede variable omkostninger pr. pakke er derfor 77,80 kr.

Beregningen ser sådan ud:

Antal enheder til nulpunkt (break-even) = Faste omkostninger / (Pris pr. enhed - Variable omkostninger pr. enhed)

= 36.500 kr. / (200 kr. - 77,80 kr.)

= 36.500 kr. / 122,20 kr. ≈ ca. 299 pakker

Du skal altså sælge omkring 300 pakker om måneden, før virksomheden går i nul. Derefter bidrager hver ekstra solgt pakke til overskuddet.

5 trin til at udarbejde økonomiske fremskrivninger for din virksomhed

Økonomiske fremskrivninger i en forretningsplan følger den samme grundlæggende proces, uanset om du laver økonomiske fremskrivninger for en startup eller bygger videre på en eksisterende virksomhed.

Forskellen er, hvilke data du har at arbejde med. Etablerede virksomheder kan tage udgangspunkt i tidligere resultater, mens startups i højere grad må basere deres fremskrivninger på markedsanalyser, konkurrenter og realistiske antagelser.

Her er de fem trin:

1. Definér formålet og tidsrammen

Skal du lave økonomiske fremskrivninger til investorer? Ansøger du om et lån i banken? Planlægger du at udvide? Eller vil du finde ud af, hvornår virksomheden begynder at give overskud?

Start med at gøre det klart, hvorfor du laver dine økonomiske fremskrivninger, og hvem de er til.

Det afgør både, hvor detaljerede de skal være, og hvor langt frem de skal række.

Vælg derefter en passende tidsramme:

• Månedlige fremskrivninger (især det første år). De gør det lettere at opdage likviditetsproblemer, sæsonudsving og udfordringer i opstartsfasen. De er særligt relevante for nye virksomheder, låneansøgninger og budgetlægning.
• Kvartalsvise fremskrivninger. Giver et godt grundlag for at sammenligne resultater og træffe strategiske beslutninger, fx om du skal ansætte flere medarbejdere, hæve priserne eller udvide virksomheden.
• Årlige fremskrivninger. Giver et overblik over virksomhedens langsigtede udvikling og bruges ofte i bestyrelsesmateriale eller investorpræsentationer.

2. Indsaml de relevante data

Nu skal du samle de oplysninger, som dine økonomiske fremskrivninger skal bygge på.

Hvis virksomheden allerede er i gang, kan du tage udgangspunkt i:

• Omsætning fra tidligere år fordelt på produkter, salgskanaler eller kundesegmenter 
• Sæsonudsving og kundeafgang 
• Regnskaber, løndata og leverandørfakturaer 
• Bruttoavance og udviklingen i virksomhedens likviditet 

Hvis du er ved at starte en virksomhed og endnu ikke har omsætning, skal du bygge fremskrivningerne op fra bunden. Det betyder ikke, at du skal gætte.

Brug i stedet:

• Branchetal som gennemsnitlig omsætning pr. kunde, prisniveauer og avance 
• Konkurrentanalyser til at vurdere markedets størrelse og prisniveau 
• Målgruppeanalyser til at estimere efterspørgsel, konverteringsrater og kundeanskaffelsesomkostninger 
• Tilbud fra leverandører og priser på software og platforme som grundlag for dit udgiftsbudget 

Pro tip: Lad være med at pynte på tallene. Investorer forventer ikke urealistisk vækst, men de forventer, at du forstår markedet, dine omkostninger og virksomhedens udviklingsmuligheder.

3. Beregn dine udgifter

Når du har et realistisk billede af den forventede omsætning, er næste skridt at beregne virksomhedens udgifter.

Tag højde for både faste omkostninger, variable omkostninger og større investeringer.

Husk også, at udgifterne ændrer sig, efterhånden som virksomheden vokser.

Fx kan du forvente ændringer som:

• Ansættelser. Planlægger du at ansætte flere medarbejdere eller fx en marketingansvarlig i andet kvartal? Husk at medregne løn, pension, personalegoder og udgifter til oplæring.
• Større marketingbudget. Mange startups investerer ekstra i annoncering i de første måneder for at tiltrække kunder. Sørg for, at de ekstra marketingudgifter er med i budgettet.
• Ændringer i fragtomkostninger. Når antallet af ordrer stiger, kan fragtprisen pr. pakke falde. Den kan også stige, hvis du skifter fragtleverandør eller begynder at sælge til udlandet.
• Opgradering af platform og software. Måske starter du med Shopify Basic, men opgraderer senere til et større abonnement eller investerer i et ERP-system eller andre forretningssystemer. Husk at regne de ekstra softwareudgifter med.
• Sæsonbestemte udgifter. Kampagner op til jul, Black Friday eller andre travle perioder kan betyde højere udgifter til fx markedsføring, fragt eller ekstra bemanding.

Pro tip: Lav udgiftsbudgettet måned for måned i det første år. Det giver det bedste overblik, mens virksomheden stadig udvikler sig hurtigt.

4. Beregn dit salg

Tag udgangspunkt i det, du ved i dag, som fx tidligere salg, kundeefterspørgsel, marketingplaner og markedets størrelse. Vurder derefter, hvordan salget kan udvikle sig over tid.

Beskriv konkrete scenarier som fx:

• En ny produktlancering i Q2 
• Højere salg i højsæsoner eller omkring Black Friday 
• Nye engroskunder eller detailforhandlere midt på året 
• En prisstigning, når virksomheden har opbygget en stærk markedsposition 
• Salg via nye kanaler som markedspladser eller pop op-butikker 

5. Saml dine økonomiske fremskrivninger

Når du har beregnet omsætning og udgifter, kan du samle dem i dine økonomiske fremskrivninger. Her kombinerer du resultatopgørelsen, pengestrømsopgørelsen og balancen, så du får et samlet billede af virksomhedens økonomi.

Sådan gør du:

1. Indsæt dine tal. Brug en skabelon til økonomiske fremskrivninger til at samle dine forventninger til omsætning, udgifter, likviditet og finansiel planlægning. Du kan fx starte med Shopifys pengestrømsberegner, så du hurtigt kommer i gang.

2. Sammenhæng mellem opgørelserne. Resultatopgørelsen bygger på omsætning og udgifter. Pengestrømsopgørelsen viser, hvordan pengene bevæger sig ind og ud af virksomheden. Balancen samler virksomhedens aktiver, passiver og egenkapital. 

3. Lav tre scenarier: 

• Basisscenarie. Dit mest realistiske bud.
• Bedste scenarie. Hvis salget overstiger forventningerne, og omkostningerne holder sig på det forventede niveau.
• Værste scenarie. Hvis salget bliver lavere end forventet, eller udgifterne bliver højere.

4. Sammenlign resultaterne. Brug dem til at vurdere:

• Hvornår virksomheden går i nul 
• Hvornår der bliver behov for ekstra finansiering 
• Hvordan ændringer i dine antagelser påvirker overskud, kapitalbehov og gæld 

5. Dokumentér dine antagelser. Notér, hvilke forudsætninger dine beregninger bygger på, fx forventet vækst, stigende omkostninger eller kundeafgang. Så er det nemmere at opdatere fremskrivningerne, når virksomheden udvikler sig.

Pro tip: Du kan også bruge denne skabelon til økonomiske fremskrivninger fra Corporate Finance Institute som udgangspunkt for din model.

3 almindelige fejl, du bør undgå

Her er tre af de mest almindelige fejl, som du bør undgå, når du laver økonomiske fremskrivninger:

1. Du overvurderer omsætningen og/eller undervurderer tiden

Mange startups tager udgangspunkt i det bedst tænkelige scenarie. De forventer hurtig vækst, stor efterspørgsel og få udfordringer.

I virkeligheden tager det ofte længere tid at få salget i gang, mens udgifterne hurtigt begynder at løbe.

Undgå den klassiske fejl, hvor omsætningen forventes at stige voldsomt efter få måneder uden en realistisk forklaring. Investorer vil gerne se vækst, men de forventer også, at dine antagelser bygger på konkrete planer som marketing, nye salgskanaler eller partnerskaber.

2. Du overser likviditeten og sæsonudsving

En virksomhed kan godt have overskud på papiret og alligevel mangle penge på kontoen.

Derfor er det vigtigt at tage højde for, hvornår betalingerne faktisk kommer ind, og ikke kun hvor stor omsætningen er.

Husk også at medregne sæsonudsving. Mange virksomheder oplever fx højere salg omkring Black Friday og jul, mens andre perioder kan være mere stille.

3. Du opdaterer ikke dine fremskrivninger

Økonomiske fremskrivninger bør justeres løbende, efterhånden som virksomheden udvikler sig.

Når du får nye data om fx konverteringsrater, fragtpriser eller kundeafgang, bør de indarbejdes i dine beregninger.

Gennemgå dine økonomiske fremskrivninger i din forretningsplan hver måned eller hvert kvartal, og dokumentér de antagelser, de bygger på. Investorer forventer ikke perfekte beregninger, men de forventer, at du kan forklare, hvordan du er kommet frem til tallene.