1. Agentic Storefronts

Agentic Storefronts giver købere mulighed for at købe produkter fra kvalificerede shopejere direkte i brugergrænsefladen på visse godkendte partnerkanaler ("Deltagende partnere"). For visse deltagende partnere muliggør Shop (som defineret i afsnit 9.8 i Shopifys servicevilkår) din deltagelse med den deltagende partner. For flere oplysninger om, hvilke deltagende partnere der er aktiveret af Shop, skal du se hjælpedokumenterne til Agentic Storefronts.

2. KVALIFICERING

Shopify kan efter eget skøn afgøre, om du eller din butik er kvalificeret til at bruge Agentic Storefronts. For oplysninger om krav til kvalificering skal du se hjælpedokumenterne til Agentic Storefronts. Deltagende partnere kan have yderligere krav, som er beskrevet i deres respektive vilkår ("De deltagende partneres vilkår").

Kun de shopejere, der opfylder alle krav, er kvalificeret til at få adgang til og bruge Agentic Storefronts. Dine materialer og din brug af Agentic Storefronts skal til enhver tid overholde disse supplerende vilkår, Shopifys servicevilkår, de deltagende partneres vilkår, alle andre gældende politikker og retningslinjer fra Shopify eller dets deltagende partnere samt gældende lovgivning.

3. INKORPORERING AF DE DELTAGENDE PARTNERES VILKÅR

Ved at deltage i Agentic Storefronts accepterer du og indvilliger i at være bundet af alle de følgende deltagende partneres vilkår i det omfang, den deltagende partner er aktiveret til din Shopify-butik:

  1. Addendum to the Google Merchant Center Terms of Service for Shopify Merchants
  2. Microsoft Copilot Shopify Checkout Terms

For deltagende partnere, der tilbyder apps til shopejere i forbindelse med Agentic Storefronts, bliver de deltagende partneres vilkår gjort tilgængelige for dig direkte af den deltagende partner i forbindelse med appen.

Shopify kan fra tid til anden tilføje nye deltagende partnere til Agentic Storefronts. De respektive vilkår for alle deltagende partnere, der er føjet til disse supplerende vilkår, er inkorporeret i denne aftale som reference og vil gælde i det omfang, den deltagende partner er aktiveret til din Shopify-butik. Din fortsatte deltagelse i Agentic Storefronts efter tilføjelsen af yderligere deltagende partnere udgør din accept af og samtykke til de respektive deltagende partneres vilkår.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem disse supplerende vilkår og eventuelle deltagende partneres vilkår, er det disse supplerende vilkår, der gælder med hensyn til Shopifys rettigheder og forpligtelser. For at undgå tvivl er Shopify ikke part i nogen af de deltagende partneres vilkår og er ikke ansvarlig over for dig eller ansvarlig for din overholdelse heraf.

4. SHOPEJERENS FORPLIGTELSER OG BEFØJELSER

Agentic Storefronts giver dig mulighed for at sælge dine produkter direkte til kunder i deltagende partneres brugergrænseflader, men transaktionen gennemføres via din Shopify-butik. Du er fortsat den registrerede sælger og er ansvarlig for alle forhold i forbindelse med transaktionerne mellem dig og din eller dine kunder, som beskrevet i Shopifys servicevilkår, herunder, men ikke begrænset til, afsnit 4, disse supplerende vilkår og hjælpedokumenterne til Agentic Storefronts.

Du anerkender og accepterer, at deltagende partnere kan tilpasse din kundes oplevelse på deres respektive brugergrænseflade. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, en deltagende partners mulighed for at tilpasse Shopify Checkout, så det passer til branding og stil i brugergrænsefladen, og til at tilsidesætte de tilpasninger, du har foretaget via Checkout Branding API. Du anerkender og accepterer også, at de tilpasninger eller konfigurationer, du har opsat for din Shopify-butik og Shopify Checkout, herunder, men ikke begrænset til, blokke bygget på udvidelsen til brugergrænseflader i betalingsflowet, der er tilføjet ved hjælp af betalings- og kontoeditoren, tilpassede forsendelses- og leveringsmuligheder, tilmelding til markedsføring og forladte betalinger, muligvis ikke overføres til den deltagende partners brugergrænseflade. For at få mere at vide om, hvordan din Shopify-butiks tilpasninger eller konfigurationer vises i deltagende partneres brugergrænseflader, kan du se hjælpedokumenterne til Agentic Storefronts. Hvis nogen af ovenstående tilpasninger og konfigurationer er nødvendige for din virksomhed, er det dit ansvar at afgøre, om du skal deaktivere din deltagelse hos en deltagende partner som beskrevet i afsnit 8 nedenfor.

5. SHOPIFYS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

Du accepterer og anerkender, at den licens, der er tildelt Shopify i Shopifys servicevilkår, udvides til og giver Shopify ret til at opføre, kombinere, fremhæve, promovere, distribuere og vise dine materialer, din butik og dine varemærker (som disse termer er defineret i Shopifys servicevilkår) i deltagende partneres brugergrænseflader med det formål at gøre det muligt for dig at sælge direkte til dine kunder.

6. GEBYRER OG SKATTER

6.1 Gebyrer

For visse deltagende partnere vil Shopify opkræve et gebyr for transaktioner, der finder sted som følge af din deltagelse i Agentic Storefronts. Du accepterer at betale de gebyrer, der er forbundet med hver deltagende partner, og som er angivet i din Shopify-administrator, samt eventuelle skatter på sådanne gebyrer, som er inkorporeret heri som reference ("Gebyrer for Agentic Storefronts"). Gebyrer for Agentic Storefronts kommer oven i andre gebyrer, som du er ansvarlig for at betale, herunder, men ikke begrænset til, abonnementsgebyrer, transaktionsgebyrer og yderligere gebyrer, som er beskrevet i afsnit 5 i Shopifys servicevilkår. Gebyrerne for Agentic Storefronts og skatter på sådanne gebyrer opkræves af den relevante betalingsbehandler på vores vegne i overensstemmelse med Shopify Payments' servicevilkår (som er inkorporeret i disse supplerende vilkår som reference), herunder betalingsbehandlerens vilkår, der henvises til deri.

Shopify kan efter eget skøn tilbyde dig en prøveperiode, hvor gebyrerne for Agentic Storefronts nedsættes eller bortfalder ("Kampagneperioden"). Oplysningerne om en sådan kampagneperiode, der tilbydes dig, vil blive vist i din Shopify-administrator. Hvis du deaktiverer din deltagelse med en deltagende partner efter udløbet af kampagneperioden, er du ikke kvalificeret til en yderligere kampagneperiode, hvis du genaktiverer din deltagelse med den pågældende deltagende partner.

Afsnit 5.5 til 5.7 i Shopifys servicevilkår gælder for alle skatter på Agentic Storefronts-gebyrer, der opstår som følge af din brug af eller deltagelse i Agentic Storefronts.

Hvis en transaktion annulleres, refunderes eller bestrides, vil du modtage en refusion af den del af Agentic Storefronts-gebyrerne og omsætningsskatten, der blev opkrævet på transaktionen for din deltagelse i Agentic Storefronts. Du modtager ikke en refusion af de transaktionsgebyrer, der opkræves for Shopify Payments. For at undgå tvivl forbeholder Shopify sig retten til at opkræve gebyrer for Agentic Storefronts som angivet i din Shopify-administrator for alle transaktioner, der finder sted som følge af din deltagelse i Agentic Storefronts, og som ikke er annulleret, refunderet eller bestridt.

6.2 Omsætningsskat

Afsnit 5.8 i Shopifys servicevilkår gælder generelt for skatter, afgifter, gebyrer, tillæg og yderligere debiteringer, der opstår som følge af salg eller levering af produkter via Agentic Storefronts. Hvis Shopify fastslår, at der skal opkræves og indbetales statslig eller lokal omsætnings-, brugs- eller lignende transaktionsskat af Shopify, deltagende partnere eller dig i forbindelse med dit salg eller din levering af produkter eller tjenester via Agentic Storefronts, forholder Shopify retten, men ikke pligten, efter eget skøn, til at opkræve og indbetale skat af dit salg via Agentic Storefronts og udfylde og indsende skatterapporter eller relaterede rapporter til skattemyndighederne for transaktioner i enhver jurisdiktion, hvor Shopify anser en sådan rapportering for nødvendig. Shopify forbeholder sig også retten til at opkræve dig alle sådanne skatter, bøder og renter, som enten ikke kan inddrives fra din kunde, eller som ikke er blevet opkrævet på grund af forkerte oplysninger, som du har angivet. Du fritager hermed Shopify for ethvert ansvar i forbindelse med skatter og indberetninger, der er foretaget af Shopify i forbindelse med disse transaktioner.

7. DATA OG KUNDEFORHOLD

Din kundes køb af dine produkter direkte i en deltagende partners brugergrænseflade er underlagt dine vilkår og politik om beskyttelse af persondata samt den pågældende deltagende partners vilkår og politik om beskyttelse af persondata over for sine brugere.

Shopify kan videregive personoplysninger om en kunde, herunder data i forbindelse med kundens ordre, til deltagende partnere, så den deltagende partner kan igangsætte, behandle eller gennemføre en kundes transaktion på den deltagende partners brugergrænseflade, sende opdateringer om ordrestatus efter køb til kunder, for at forebygge svindel og misbrug og for at overholde lovgivningen ("Transaktionsservice og overholdelse af lovgivning") eller til andre formål, som du på anden måde har godkendt i Shopifys servicevilkår, supplerende vilkår eller deltagende partners vilkår. For at undgå tvivl begrænser intet i disse supplerende vilkår en deltagende partners rettigheder med hensyn til data, som denne indsamler direkte fra en kunde, der interagerer med den deltagende partner, hvilket er underlagt den respektive deltagende partners vilkår og politik om beskyttelse af persondata over for sine brugere.

For at muliggøre din deltagelse i Agentic Storefronts kan Shopify dele personoplysninger om dig, herunder navn og virksomhedskontaktoplysninger knyttet til din Shopify-konto, med en deltagende partner med henblik på transaktionsservice og overholdelse af lovgivningen.

8. OPHØR

Hvis du ikke ønsker at sælge dine produkter direkte i en bestemt deltagende partners brugergrænseflade, er det dit ansvar at deaktivere din deltagelse hos den pågældende deltagende partner i din Shopify-administrator. Hvis du deaktiverer deltagelsen, kan dine produkter stadig blive fundet på den deltagende partners brugergrænseflade, men kunden vil blive omdirigeret til betalingssiden i din webshop. Du kan lære, hvordan du skjuler dine produkter fra synlighed her.

Shopify kan bringe disse supplerende vilkår til ophør eller ændre eller bringe leveringen af tjenester i forbindelse med Agentic Storefronts til ophør af enhver grund og til enhver tid uden varsel til dig. Deltagende partnere kan til enhver tid bringe deres tjenester i forbindelse med Agentic Storefronts til ophør uden varsel til dig.

Medmindre andet er angivet, er du bundet af disse supplerende vilkår, så længe Agentic Storefronts er aktiv for din Shopify-butik. Ved ophør bortfalder alle relaterede rettigheder og forpligtelser i henhold til disse supplerende vilkår med øjeblikkelig virkning, medmindre (a) du fortsat er ansvarlig for at opfylde alle dine forpligtelser i forbindelse med transaktioner, der er indgået før ophøret, og for ethvert ansvar, der er opstået før eller som følge af ophøret, (b) afsnit 9 og 10 fortsat gælder efter ophøret eller udløbet af disse supplerende vilkår, og (c) du fortsat er bundet af Shopifys servicevilkår i det omfang, du fortsætter med at bruge andre tjenester.

9. ANSVARSFRASKRIVELSE, SKADESLØSHOLDELSE OG ANSVARSBEGRÆNSNING

Ansvarsfraskrivelser, skadesløsholdelse og ansvarsbegrænsninger i Shopifys servicevilkår gælder også for Shopify i forbindelse med Agentic Storefronts, når du deltager i Agentic Storefronts.

10. GENERELT

10.1 Ikke-eksklusivitet. Intet i disse supplerende vilkår begrænser Shopify, deltagende partnere eller din ret til at gøre forretning med andre organisationer, enheder eller markedspladser, der ligner eller konkurrerer med andre parters produkter eller tjenester.

10.2 Markedsføring. Medmindre andet er aftalt, vil shopejeren ikke eksplicit eller implicit angive eller antyde nogen form for co-branding, sponsorering, repræsentation eller anden godkendelse af Shopify eller deltagende partnere.

10.3 Fortrolighed. Fortrolighedsbestemmelsen i afsnit 6 i Shopifys servicevilkår gælder i sin helhed for alle fortrolige oplysninger, der videregives eller modtages af Shopify, deltagende partnere eller shopejere i forbindelse med Agentic Storefronts.

10.4 Underleverandører. Shopify, deltagende partnere eller shopejere kan udlicitere enhver af deres respektive forpligtelser i henhold til disse supplerende vilkår, men forbliver ansvarlige for alle udliciterede opgaver og deres underleverandørers handlinger eller udeladelser.

10.5 Hele aftalen. Disse supplerende vilkår udgør den samlede aftale mellem Shopify og dig vedrørende din brug af Agentic Storefronts og erstatter alle tidligere skriftlige eller mundtlige aftaler vedrørende emnet heri.