Er du klar til at starte din egen forretning med print on demand-T-shirts? Det europæiske print on demand-marked omsatte for ca. 2,2 mia. USD i 2025, svarende til omkring 15 mia. kr., og forventes at vokse kraftigt de kommende år. T-shirts er en af de største produktkategorier inden for mode og e-handel, og det globale marked omsætter hvert år for milliarder. Det er en populær kategori, fordi du kan lave designs til næsten enhver niche, målgruppe og trend.
Det er dog et konkurrencepræget marked, så det kræver mere end bare et godt motiv, hvis man vil skille sig ud. Du skal også vælge en print on demand-leverandør med tryk af høj kvalitet, pålidelig levering og produkter, som dine kunder rent faktisk har lyst til at købe.
Når det er på plads, handler det om at skabe designs, der matcher din målgruppes stil og interesser. I denne guide gennemgår vi, hvordan man sælger tryk på bestilling på T-shirts, og hvordan man kommer godt i gang med sin egen webshop.
De 5 bedste print on demand-tjenester til T-shirts
Noget af det vigtigste, når du vil lære, hvordan man sælger tryk på bestilling på T-shirts, er at vælge den rigtige print on demand-leverandør. For danske webshops er det især værd at kigge på leveringstider, Shopify-integration, produktkvalitet og muligheder for produktion i Danmark eller Europa. Europæiske leverandører kan også gøre det lettere at håndtere moms, fragt og levering inden for EU samt reducere leveringstider og ekstra toldomkostninger.
Her er fem populære print on demand-tjenester, som er relevante for danske T-shirtforretninger:
1. Printful

Printful er en af de mest populære print on demand-platforme blandt Shopify-brugere og et oplagt valg, hvis du vil starte en T-shirtforretning uden at investere i eget lager. Platformen er især interessant for danske webshops, fordi den har distributionscentre i Europa, hvilket kan gøre levering hurtigere og mere enkel for kunder i EU.
Der er ingen minimumsordrer eller opstartsgebyrer, så du kan teste designs og produkter løbende uden store opstartsomkostninger. Printful integrerer direkte med Shopify, men fungerer også med platforme som Etsy, Amazon og WooCommerce.
Ud over selve trykket tilbyder Printful også brandingmuligheder som specialemballage, pakkesedler med logo og lageropbevaring. Det gør platformen attraktiv for mindre brands, der gerne vil skabe en mere professionel kundeoplevelse fra starten.
Produktudvalget er bredt og inkluderer både standard T-shirts, oversized modeller, poloer og tanktops i forskellige materialer og pasformer. Derudover samarbejder Printful med flere kendte tøjmærker.
- Populære T-shirtmærker: Champion, Columbia, Cotton Heritage, Gildan og flere
- Pasformer: Atletisk, oversized, slim fit, standard, unisex
- Materialer: Bomuld, polyester, økologisk bomuld og blandingsmaterialer
- Tilpasningsmuligheder: Broderi, mærkning, print og specialsyede produkter
- Gennemsnitlig produktionstid: 2-5 hverdage
- Mockup-værktøj: Ja
- E-handelsintegration: Ja
- Muligheder for branding: Tilpasset emballage og pakkesedler
2. Printify

Printify er et populært valg blandt nye webshops, fordi platformen giver adgang til et stort netværk af printleverandører i både Europa og resten af verden. Det gør, at du kan sammenligne priser, produktionstider og produktudvalg, så du kan finde den løsning, der passer bedst til din webshop og dit budget.
Platformen tilbyder mere end 1.000 print on demand-produkter, herunder T-shirts, hættetrøjer, tanktops og sweatshirts i mange forskellige farver, materialer og størrelser. For danske Shopify-brugere er det især en fordel, at flere af leverandørerne producerer i Europa, hvilket kan give kortere leveringstider inden for EU.
Printify integrerer direkte med Shopify, Etsy og eBay, og platformen tilbyder også adgang til API-integrationer for mere avancerede setups.
En af de store fordele ved Printify er muligheden for at bestille prøver af dine produkter, før du sætter dem til salg. Det gør det lettere at kontrollere kvalitet, pasform og tryk, inden kunderne modtager deres ordrer.
- Populære T-shirtmærker: Adidas, American Apparel, Fruit of the Loom, Sport-Tek og flere
- Pasformer: Rund hals, unisex, V-hals og ekstra længde
- Materialer: Bomuld, kraftig bomuld, polyester og tri-blend
- Tilpasningsmuligheder: All-over print, broderi, mærkning og gavebeskeder
- Gennemsnitlig produktionstid: Varierer afhængigt af leverandør
- Mockup-værktøj: Ja
- E-handelsintegration: Ja
- Muligheder for branding: Varierer afhængigt af produkt og leverandør
3. Gelato

Gelato er en norsk print on demand-platform, som er blevet populær blandt europæiske Shopify-brugere. Platformen fokuserer på lokal produktion og arbejder med mere end 140 produktionspartnere i 32 lande. Det betyder, at produkter ofte kan produceres tættere på kunden i stedet for at blive sendt fra ét centralt lager.
For danske webshops kan det være en fordel i forhold til international levering, især hvis du sælger til kunder i flere europæiske lande. Gelato integrerer direkte med Shopify og automatiserer ordreprocessen, så ordrer automatisk sendes videre til produktion.
Platformen tilbyder et bredt udvalg af produkter som bl.a. T-shirts, hættetrøjer, plakater og accessories. Gelato fremhæver også lokal produktion som en del af deres bæredygtighedsstrategi, fordi kortere transportafstande kan reducere udledningen fra fragt.
For danske Shopify-brugere er Gelato interessant, hvis man vil sælge internationalt uden selv at håndtere lager, produktion eller forsendelse.
- Populære T-shirtmærker: Bella+Canvas, Gildan, Stanley/Stella og flere
- Pasformer: Rund hals, oversized, standard og unisex
- Materialer: Bomuld, økologisk bomuld, polyester og blandingsmaterialer
- Tilpasningsmuligheder: Broderi, trykmetoder som DTG-print
- Gennemsnitlig produktionstid: Varierer afhængigt af produkt og lokation
- Mockup-værktøj: Ja
- E-handelsintegration: Ja
- Muligheder for branding: Begrænsede brandingmuligheder afhængigt af produkt
4. Print on Demand DK

Print on Demand DK er en dansk print on demand-løsning med fokus på Shopify-webshops og lokal produktion. Platformen tilbyder Shopify-integration via deres plugin-løsning og gør det muligt at automatisere produktion og forsendelse direkte fra webshoppen.
Virksomheden fokuserer på tekstiltryk, dropshipping og private label-løsninger til danske webshops. Derudover tilbyder de GOTS-certificerede tekstiler på udvalgte produkter samt produktion i Danmark.
For danske iværksættere kan en lokal leverandør gøre det lettere at håndtere support, returvarer og kommunikation. Platformen henvender sig især til mindre brands og webshops, der gerne vil i gang med print on demand uden at investere i eget lager.
Sortimentet inkluderer bl.a. T-shirts, hættetrøjer og sweatshirts med mulighed for eget design og branding.
- Produkttyper: T-shirts, hættetrøjer, sweatshirts og tekstilprodukter
- Materialer: Varierer afhængigt af produkt
- Tilpasningsmuligheder: Tekstiltryk og private label-løsninger
- Gennemsnitlig produktionstid: Varierer afhængigt af ordre og produkt
- Designværktøj: Ja
- E-handelsintegration: Ja
- Muligheder for branding: Private label og tilpassede labels
5. Nemprint

Nemprint er en dansk print on demand-platform med direkte integration til Shopify via en officiel Shopify-app. Platformen gør det muligt at sælge produkter uden selv at håndtere lager, print eller forsendelse.
Produkterne bliver produceret og sendt fra Danmark direkte til kunden, hvilket kan være en fordel for danske webshops, der ønsker lokal fulfillment og dansk support. Sortimentet inkluderer bl.a. tøj, plakater, krus og andre print on demand-produkter.
Nemprint fokuserer på enkel opsætning og automatisering, så ordrer kan håndteres direkte gennem Shopify. Platformen henvender sig især til mindre webshops og nye brands, der gerne vil hurtigt i gang med print on demand.
- Produkttyper: Tøj, plakater, krus og andre print on demand-produkter
- Materialer: Varierer afhængigt af produkt
- Tilpasningsmuligheder: Print og brandingmuligheder afhængigt af produkt
- Gennemsnitlig produktionstid: Varierer afhængigt af ordre og produkt
- Mockup-værktøj: Ikke oplyst
- E-handelsintegration: Ja
- Muligheder for branding: Varierer afhængigt af produkt og løsning
6 trin til, hvordan man sælger tryk på bestilling på T-shirts

Når du har valgt en print on demand-tjeneste, er næste skridt at designe og sælge dine produkter. Du behøver heldigvis ikke at være professionel designer for at komme i gang. Mange print on demand-platforme tilbyder brugervenlige værktøjer, så du nemt kan lave designs og teste idéer uden stor erfaring.
Det vigtigste er at finde en løsning, der passer til dit niveau, din niche og den type brand, du gerne vil bygge op. Her er seks trin til at komme i gang med at sælge print on demand-T-shirts online:
- Find din niche inden for T-shirts med tryk på bestilling
- Opret din print on demand-webshop
- Design dine T-shirts
- Prissæt dine T-shirts
- Tilføj produkter til din webshop
- Tilføj salgskanaler
- Læg en markedsføringsstrategi
1. Find din niche inden for T-shirts med tryk på bestilling
Mange succesfulde T-shirtbrands starter med en tydelig niche og en specifik målgruppe. Det kan fx være træningstøj, gaming, humor, motorsport eller minimalistiske designs. I et konkurrencepræget marked er det ofte lettere at skille sig ud, hvis dine designs henvender sig til en bestemt type kunder.
Undersøg andre webshops og sociale medier for at få en idé om, hvilke designs og trends der allerede er populære. Kig samtidig efter huller i markedet, hvor du kan tilbyde noget anderledes eller målrette dig mod et mere specifikt publikum.
Det kan også være en god idé at bruge værktøjer som Google Trends eller søgeordsanalyser for at undersøge, hvad folk faktisk søger efter. Jo bedre du forstår din målgruppe, desto lettere bliver det at udvikle produkter og markedsføring, der rammer rigtigt.
Inden du bruger tid på at lave mange designs, bør du undersøge efterspørgslen. Det kan hjælpe dig med at undgå at bruge tid og penge på produkter, som ikke har et tydeligt publikum.
2. Opret din print on demand-webshop
Når du har fundet din niche, er næste skridt at oprette din webshop. Shopify er et populært valg blandt både begyndere og mindre brands, fordi platformen gør det nemt at bygge en webshop og forbinde den med print on demand-apps.
Når du forbinder en print on demand-app til Shopify, kan produkter, ordrer og produktion automatiseres direkte fra webshoppen. Det betyder, at ordrer automatisk bliver sendt videre til din printleverandør, når en kunde gennemfører et køb.
Forbind en print on demand-app
Hver print on demand-platform tilbyder forskellige produkter, integrationsmuligheder og produktionsmetoder. Derfor er det vigtigt at vælge en leverandør, der passer til din niche og dine kvalitetskrav. Overvej bl.a. om:
- Platformen tilbyder de mærker og pasformer, som passer til din målgruppe
- Materialerne matcher den kvalitet, du gerne vil sælge
- De tilbyder trykmetoder som trykmetoder som DTG-print eller broderi
- Produktionstider og levering fungerer til de markeder, du vil sælge til
- Platformen har et mockup-værktøj til produktbilleder
Når du har valgt en leverandør, kan du følge platformens guide til at integrere den med din webshop.
Vælg et tema
Når du bygger dit brand, er det vigtigt, at webshoppen matcher den stil og identitet, du gerne vil signalere. Et godt Shopify-tema kan gøre din webshop mere professionel, lettere at navigere i og bedre til at fremvise dine produkter.
Opsæt din webshop
Vælg et navn til din webshop, registrer et domæne, og opret de vigtigste sider som forside, produktsider og information om fragt og retur.
Du skal også opsætte betaling, så kunderne nemt kan gennemføre deres køb. Shopify tilbyder flere betalingsmuligheder og en checkout, som gør det hurtigt og enkelt at handle i webshoppen.
3. Design dine T-shirts
Inden du begynder at sælge, skal du udvikle designs til dine T-shirts. Måske har du allerede idéer klar, især hvis du arbejder kreativt i forvejen eller har et publikum på sociale medier. Det kan også være, at du vil sælge merchandise med dit eget logo eller grafik.
Uanset udgangspunktet er det muligt at skabe print on demand-designs, der kan konkurrere med etablerede brands. Det vigtigste er, at dine designs passer til den målgruppe og niche, du gerne vil ramme.
Designværktøjer til print on demand
De fleste print on demand-platforme tilbyder værktøjer, som gør det nemt at designe produkter direkte i platformen. Her er nogle af de funktioner, du typisk får adgang til:
- Billedbibliotek: Adgang til grafik og billeder, som kan bruges i dine designs
- Tekstværktøj: Tilføj tekst med forskellige skrifttyper og layoutmuligheder
- Valg af trykmetode: Vælg mellem fx trykmetoder som DTG-print, broderi eller sublimationstryk
- Mockup-værktøj: Lav produktbilleder, så du kan se, hvordan designet ser ud på T-shirts
- Filupload: Upload dine egne illustrationer, logoer eller grafikker
- Skabeloner og guides: Brug færdige layouts og skabeloner som udgangspunkt
- AI-værktøjer: Generer grafik og illustrationer ved hjælp af AI-værktøjer
Lav dine egne designs
Hvis du selv er kreativt anlagt, kan du designe dine egne print on demand-T-shirts fra bunden. Det kan være illustrationer, typografi, humoristiske motiver eller grafiske designs, som passer til din niche.
Unikke designs kan hjælpe dit brand med at skille sig ud, men det er også vigtigt at holde designprocessen realistisk, så du kan producere nye produkter løbende uden at bruge al din tid på hvert enkelt design.
Brug onlineværktøjer og skabeloner
Hvis du ikke har erfaring med design, findes der masser af onlineværktøjer og skabeloner, som gør det lettere at komme i gang. Mange platforme tilbyder gratis designelementer og færdige layouts, som kan bruges til at lave professionelle produktbilleder og T-shirtdesigns.
Det gør det nemmere at teste nye idéer og lancere produkter uden store opstartsomkostninger.
Få hjælp fra en designer
Hvis design ikke er din stærke side, kan du outsource arbejdet til en freelancer eller designer. Shopify Partners og platforme som Fiverr og Upwork gør det muligt at finde designere med erfaring inden for e-handel og print on demand.
Det kan være en god investering, især hvis du hellere vil fokusere på markedsføring, drift og udvikling af din webshop.
Undgå problemer med ophavsret og varemærker
Når du laver designs til T-shirts, er det vigtigt, at du ikke bruger grafik, logoer eller slogans, som tilhører andre virksomheder eller skabere, uden tilladelse.
Brug af varemærker og materialer der er ophavsretsbeskyttet uden licens kan føre til juridiske problemer og i værste fald resultere i, at produkter bliver fjernet, eller at din webshop bliver lukket.
4. Prissæt dine T-shirts
Når du fastsætter priser på dine T-shirts, skal du sørge for, at prisen dækker både produktion, fragt, markedsføring og andre omkostninger. En af fordelene ved print on demand er, at du ikke behøver at investere i lager på forhånd, hvilket gør forretningsmodellen mere fleksibel for nye webshops.
Start med at beregne, hvad din print on demand-leverandør tager for produkt og tryk. Læg derefter fragt, platformgebyrer og eventuelle markedsføringsomkostninger oveni. Til sidst tilføjer du den fortjeneste, du gerne vil tjene pr. salg.
Formlen er:
Pris = (Basisomkostning + Forsendelse + Markedsføring) / (1 - Fortjenstmargen)
Hvis dine samlede omkostninger fx er 100 kr., og du ønsker en fortjenstmargen på 40 %, dividerer du 100 kr. med 0,60. Det giver en salgspris på cirka 167 kr.
Den model kan hjælpe dig med at finde en pris, hvor du både dækker dine omkostninger og stadig er konkurrencedygtig.
5. Tilføj produkter til din webshop
Når dine print on demand-T-shirts er klar, skal du tilføje dem til din webshop, så kunderne nemt kan finde og købe dem.
Hvis du bruger en print on demand-app med Shopify-integration, kan produkter og produktdata ofte importeres automatisk. I nogle tilfælde skal du selv justere produktinformation eller forbinde produkterne manuelt.
Optimer dine produktsider
Produktsiderne spiller en vigtig rolle for både SEO og konverteringer. Gode produkttekster og billeder gør det lettere for kunderne at forstå produktet og føle sig trygge ved at købe det.
Sørg bl.a. for at inkludere:
- Beskrivende produktnavne. Brug produktnavne, der både beskriver produktet og gør det lettere at finde i søgeresultater. Hvis du fx sælger en oversized T-shirt med retroprint, kan navnet indeholde både pasform og stil.
- Detaljerede produktbeskrivelser. Beskriv materialer, pasform, størrelsesguide, trykmetode og andre relevante detaljer. Tilpas sproget til din målgruppe og den type brand, du bygger op.
- Tydelige prisoplysninger. Klare priser og information om fragt gør det lettere for kunderne at gennemføre deres køb.
- Produktbilleder i høj kvalitet. Brug produktbilleder, som tydeligt viser både design, farver og trykkvalitet. Det kan også være en fordel at inkludere nærbilleder af stof og print.
Hvis det er muligt, kan du bestille prøver af dine produkter, så du selv kan teste kvalitet, pasform og tryk, inden produkterne bliver sat til salg.
6. Tilføj salgskanaler
Din webshop behøver ikke være det eneste sted, hvor du sælger dine produkter. Ved at tilføje flere salgskanaler kan du gøre dine T-shirts synlige for flere kunder og skabe flere muligheder for salg.
Med Shopify kan du integrere din webshop med platforme som Etsy og sociale medier som Instagram, Facebook og TikTok. Det gør det muligt at sælge produkter direkte dér, hvor mange kunder allerede bruger deres tid online.
For mange mindre T-shirtbrands spiller sociale medier en stor rolle, fordi kunder ofte opdager nye designs og brands gennem indhold i deres feed eller via influencers og indholdsskabere. Hvis du sælger til en specifik niche, kan det også være relevant at undersøge samarbejder med andre webshops, fysiske butikker eller nichemarkedspladser inden for din branche.
7. Læg en markedsføringsstrategi
Når din webshop er live, handler næste skridt om at tiltrække kunder. Start med at finde ud af, hvor din målgruppe bruger tid online. Det kan fx være på Instagram, TikTok, Reddit, YouTube eller nichefora inden for din branche.
Derefter kan du lægge en markedsføringsstrategi, der passer til dit budget og din målgruppe. Det kan bl.a. være annoncering på sociale medier, influencer-samarbejder, e-mailmarkedsføring, indholdsmarkedsføring og SEO til webshoppen.
Selv med et mindre budget findes der mange måder at skabe synlighed på. Du kan fx:
- Dele behind-the-scenes-indhold fra designprocessen
- Vise nye produkter og produktmockups på sociale medier
- Samarbejde med andre små brands eller indholdsskabere
- Sende nyhedsbreve med nye designs og kampagner
- Arbejde med SEO for at få gratis trafik fra Google
Det kan også være en god idé at starte med et introduktionstilbud, fx rabat på første ordre eller mængderabat ved køb af flere produkter.
Hvorfor vælge print on demand-T-shirts?
- Lavere opstartsomkostninger: Du behøver ikke købe store mængder lager hjem på forhånd, hvilket gør det lettere at starte en webshop med et mindre budget.
- Fleksibilitet: Du kan teste nye designs og produkter løbende uden at skulle investere i store produktioner.
- Ingen lagerhåndtering: Produkterne bliver først produceret, når kunderne bestiller dem, så du slipper for selv at opbevare varer.
- Automatiseret ordrehåndtering: Mange print on demand-platforme håndterer både produktion og forsendelse automatisk, så du kan fokusere mere på markedsføring og vækst.
- Mulighed for at udvide din forretning: Når din webshop vokser, kan du nemt udvide med flere designs, produkter og salgskanaler.
- Internationalt salg: Mange print on demand-platforme tilbyder international produktion og levering, hvilket gør det lettere at sælge til kunder i flere lande.
Kom i gang med at sælge tryk på bestilling på T-shirts
En af de største fordele ved print on demand er, at forretningsmodellen er fleksibel og nem at skalere. Du kan løbende teste nye designs, prøve forskellige nichemarkeder af og tilpasse dine produkter ud fra kundernes feedback og aktuelle trends.
Når din webshop begynder at vokse, kan du også udvide sortimentet med andre produkter som hættetrøjer, sweatshirts, tasker eller accessories uden at investere i stort lager fra starten.
Hvis du vil starte en T-shirtforretning online, gør print on demand det muligt at sælge T-shirts online uden store opstartsomkostninger eller eget lager.
Ofte stillede spørgsmål om, hvordan man sælger tryk på bestilling på T-shirts
Er tryk på bestilling på T-shirts en god forretningsidé?
En T-shirtforretning kan være en god forretningsidé, men det afhænger bl.a. af dine priser, produktkvalitet, markedsføring og evnen til at ramme den rigtige målgruppe. En af fordelene ved print on demand er, at du kan starte med lave opstartsomkostninger, fordi produkterne først bliver produceret, når kunderne bestiller dem.
Hvor mange T-shirts skal jeg designe for at starte en forretning?
Der findes ikke et bestemt antal designs, du skal have klar for at starte en T-shirtforretning. Nogle webshops starter med få produkter og udvider sortimentet løbende, mens andre lancerer mange designs fra begyndelsen. Det vigtigste er at teste, hvilke designs og produkter der fungerer bedst hos din målgruppe.
Hvad er nogle af de bedste print on demand-tjenester?
- Printful
- Printify
- Gelato
- Print on Demand DK
- Nemprint
Hvordan markedsfører jeg min T-shirtforretning?
Du kan markedsføre din T-shirtforretning gennem sociale medier som Instagram, TikTok og Facebook, hvor du kan vise dine designs og opbygge et publikum omkring dit brand. Mange webshops bruger også influencer-samarbejder, e-mailmarkedsføring, SEO og betalte annoncer til at skabe trafik og salg.
Hvordan vælger jeg en niche til min T-shirtforretning?
Når du vælger en niche, bør du finde et område, som både interesserer dig og har en målgruppe med efterspørgsel. Undersøg trends, sociale medier og søgedata for at finde ud af, hvilke typer designs og produkter folk interesserer sig for. Jo mere specifik din niche er, desto lettere kan det være at skille sig ud fra konkurrenterne.
Kan man tjene penge på print on demand-T-shirts?
Ja, mange webshops bruger print on demand til at sælge T-shirts online uden at investere i eget lager. Hvor meget du kan tjene afhænger bl.a. af dine priser, markedsføring, niche og produktkvalitet.
Hvad andet kan jeg sælge med print on demand?
Når du først er kommet i gang med print on demand, kan du nemt udvide dit sortiment med andre produkter som:
- Hættetrøjer
- Sweatshirts
- Tanktops
- Hatte og kasketter
- Tasker
- Klistermærker
Ved at udvide sortimentet kan du nå flere kunder og skabe flere muligheder for salg i din webshop.

